Jonas blev hædret

MIN HVERDAG: Tirsdag blev Netto i Slagelse udnævnt til "EGU-ambassadør". Borgmester Sten Knuth var med ved kåringen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgmester Sten Knuth, Slagelse kommune, udnævnte tirsdag butikschef, Dennis Kroll Klestrup Andersen fra Netto i Slagelse til ambassadør for Erhvervsgrunduddannelse.

Det skete i forretningen, hvor der blev overrakt en messingplade - med indskriften EGU Ambassadør - til opsætning ved indgangen til forretningen.

Baggrunden er, at butikken på succesfuld vis har taget en ung EGU-elev, Jonas Holm, ind i forretningen. Han afslutter nu et to-årigt forløb i forretningen.

- Jonas har vist stor vilje overfor alle opgaver, og har været meget mødestabil. Netto har fra start til slut været meget åbne og imødekommende, og med fokus på det individuelle forløb, har butikschef Dennis Kroll formået at se de mange muligheder en EGU-elevansættelse gemmer på, fortæller Gert Møller fra Erhvervsgrunduddannelsen i Slagelse.

Jonas Holm starter efterfølgende i ordinær ansættelse  i Netto.

FAKTA om EGU:

EGU står for Erhvervsgrunduddannelsen, og er en to-årig, kompetencegivende og lokalt tilrettelagt ungdomsuddannelse. EGU er veksel uddannelse med stor vægt på praktik i virksomheder. Virksomheden er med til forme uddannelsen i den retning, der virker relevant for virksomheden, og i forhold til den unge behov for udvikling af kvalifikationer. Virksomhedenbetaler elevløn i praktiktiden, og kommunen betaler en skoleydelse under skoleophold.


Nyhedsoverblik