- Jeg fortryder helt vildt meget, at jeg gik med i sauna

Smitten fortsætter med at stige på Gerlev Idrætshøjskole. Eleverne fortryder, at de gik i sauna, hvor smitten for alvor spredte sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af coronasmittede fortsætter med at stige på Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse. For to dage siden blev 42 elever konstateret smittet med corona efter en kollektiv saunatur, og i dag indløb så de seneste smittetal.

Her er yderligere 20 konstateret smittet, hvilket bringer det samlede smittetal på næsten halvdelen af skolens 130 elever.

quote Vi lever i en lille boble her på Gerlev, hvor vi tænkte, det ikke kunne ske

Vigga Moestrup, højskoleelev

Som følge af corona-udbruddet er over 100 sendt hjem, imens ni smittede er i isolation på skolen.

Også en mindre gruppe raske elever er i isolation på højskolen, fordi de ikke har haft mulighed for at gå i isolation andre steder.

Fortryder sauna-tur

De smittede elever på højskolen er blevet isoleret til en fløj væk fra resten af skolen, hvor de får leveret mad i poser uden for døren med strenge instrukser om at holde sig indendørs.

En af dem, som er smittet og i isolation på skolen, er Vigga Moestrup fra Hvidovre. Hun bor hun sammen med otte andre smittede.

- Jeg fortryder helt vildt meget, at jeg gik med i sauna, fortæller hun til TV2 ØST.

- Det har gjort, vi er mange mennesker, som lige nu ligger syge – og nogle har slemmere symptomer end andre. Det er vildt ærgerligt, at vores ophold er sat på pause.

Læs også
En elev positiv med coronavirus på idrætshøjskole – smittede 41 andre i sauna
Læs også
En elev positiv med coronavirus på idrætshøjskole – smittede 41 andre i sauna

På et videolink fortæller Vigga Moestrup om situationen fra isolationsfløjen, hvor hun opholder sig sammen med en gruppe smittede.

- Vi lever i en lille boble her på Gerlev, hvor vi tænkte, det ikke kunne ske. Derfor tænkte vi ikke en ekstra gang over det, inden vi gik i sauna.

Vil lære at flette

Via sin mobiltelefon viser hun indenfor i den fløj, hvor eleverne er blevet isoleret. De prøver nu at få det bedste ud af ventetiden.

Vigga Moestrup fortæller, at tiden i sygeafdelingen går med at strikke, se tv, spille ukulele og drikke store mængder te.
Vigga Moestrup fortæller, at tiden i sygeafdelingen går med at strikke, se tv, spille ukulele og drikke store mængder te. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

- Os, der er testet positive, behøver ikke holde afstand eller bære mundbind, da vi alle er syge – så det er okay positivt, fortæller Vigga Moestrup.

Maden bliver leveret i en pose ved døren uden kontakt til personer fra omverden.

quote Der er ingen tvivl om, at det er dumt at gå i sauna sammen så mange på samme tid – men det er også svært at ændre sin adfærd

Ida Wennergaard, højskoleelev

Tiden går med at strikke, se tv, spille ukulele og drikke store mængder te.

- Vi har også sat os for at lære at flette.

- Og så har vi fået en elkedel, så vi kan lave en masse te og kaffe, siger Vigga Mostrup.

Ro på for familien

I den modsatte ende af højskolen bor Ida Wennergaard fra Sønder Højrup på Midtfyn. Hun har et nært familiemedlem, som er i højrisikogruppe. Derfor har hun fået lov til at blive på skolen, selv om hun ikke er smittet:

- Det har givet meget mere ro på for mig og min familie. Jeg er supertaknemlig for, at skolen gør noget ud over det, de har pligt til at gøre, siger hun.

Det meste af tiden sidder eleverne hver for sig på deres værelser.

Ida Wennergaard er en af de raske elever, der har fået lov til at blive på skolen.  Hun fortæller, at hun holder Zoom-møder sine andre isolerede venner på skolen.
Ida Wennergaard er en af de raske elever, der har fået lov til at blive på skolen.  Hun fortæller, at hun holder Zoom-møder sine andre isolerede venner på skolen. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

- Vi har Zoom-møder om formiddagen og om eftermiddagen, og så får jeg strikket en hel masse, gået ture – det må vi gerne gøre to og to med masker og afstand i mellem, fortæller Ida Wennergaard.

Dumt men forståeligt

Selvom hun ærgrer sig over situationen, så synes hun omvendt også, at det kan være svært at huske corona-reglerne hele tiden.

- Der er ingen tvivl om, at det er dumt at gå i sauna sammen så mange på samme tid – men det er også svært at ændre sin adfærd, for vi begår alle fejl på et eller andet tidspunkt både på højskolen og ude i det øvrige samfund, siger højskoleeleven, der ikke selv var med i sauna.

Corona Faxe
Læs også
Derfor har Danmark klaret corona bedre end de fleste - og sådan holder vi fast
Corona Faxe
Læs også
Derfor har Danmark klaret corona bedre end de fleste - og sådan holder vi fast

Det er ikke første gang, at corona-virusset bringer rod i Ida Wennergaards højskoleophold.

- Det er underligt – vi var hjemme 2,5 måned i foråret – og jeg tror, mange har flashback til den følelse i foråret, men nu er det en ny situation, og mange er syge.

- Så fra at det var noget man frygtede, men det ikke syntes reelt, er det nu pludseligt meget reelt.

Det var her i saunaen, at smitten for alvor bredte sig på idrætshøjskolen.
Det var her i saunaen, at smitten for alvor bredte sig på idrætshøjskolen. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Gerlev Højskole havde allerede indført skrappe retningslinjer, hvor de har valgt, så vidt de kunne, at lukke højskolen af for omverdenen. Men smitten kom til skolen, efter en elev - der først var blevet testet negativ - vendte tilbage til skolen.


Nyhedsoverblik