Endnu engang har beredskabsfolk været i gang med at aflive kalkuner på Vestsjælland. Seneste udbrud på en farm ved Ruds Vedby er fjerde udbrud af fugleinfluenza på bare to uger.
TV2 ØST har derfor spurgt professor i veterinær virologi, Lars Erik Larsen, om, hvad fugleinfluenza er for en størrelse, og om det er farligt.
- Fugleinfluenza kan være vanvittig sygdomsfremkaldende, især i kalkuner, men også i for eksempel høns. Så handler det om at aflive i en fart. Dyrene i besætningen vil under alle omstændigheder dø i løbet af få dage.
Sådan siger professor Lars Erik Larsen fra Københavns Universitet, der udover at forske i sygdomme hos dyr, også er videnskabeligt ansvarligt for det nationale overvågningsprogram for både influenza i dyr og svin. Han er desuden formand for ekspertudvalget, der arbejder med influenza i fugle i Danmark.
Men selvom det virker voldsomt at se beredskabsfolk i beskyttelsesdragter gennemføre masseaflivninger af store kalkunbesætninger, så er det i virkeligheden en barmhjertighedsgerning, siger Lars Erik Larsen.
- Fugleinfluenza spreder sig virkelig hurtigt blandt fugle, og de lider og bliver virkelig syge. Når influenzaen først er i huset, så vil alle dyr dø, om de så bliver slået ned eller ej. Så en hurtig og smertefri død er det rigtige at gøre - og samtidig kan det betyde, at andre besætninger kan beskyttes, og vi sikrer, at der ikke kommer for meget virus ud i luften, hvor det kan sprede sig til andre fugle, siger han.
Kan være farlig for mennesker
Lars Erik Larsen understreger, at sygdommen kan have alvorlige konsekvenser for mennesker.
- Det er det, der hedder en zoonose - det vil sige en sygdom, der kan smitte mellem dyr og mennesker. Det er endnu ikke sket mange gange, men når det er sket, så kan det være alvorligt, siger han.
- Der er omkring 1.000 beskrevne sager, hvor mennesker er blevet smittet med fugleinfluenza. Her er mellem 40 og 50 procent endt med at dø som følge af sygdommen, siger han.
Det er typisk mennesker, der har arbejdet tæt sammen med fugle, der er i størst risiko for at blive smittet.
Er kommet for at blive
Fugleinfluenzaen, som vi slås med i øjeblikket, blev første gang fundet i 1996. I 1997 var det først kendte udbrud af sygdommen i Hong Kong. I 2005 kom den første gang til Europa med trækfugle, og i 2006 til Danmark.
Efter udbruddet i 2006 var sygdommen dog væk fra Danmark i omkring ti år, før den i 2016 kom tilbage. Siden har den været her mere eller mindre hele tiden.
- Vi må nok indse, at sygdommen nu er det, vi kalder endemisk. Det vil sige, at den er her hele tiden, og vi så at sige er ude over det punkt, hvor en smittet and på vandring gør en forskel. Der er flest udbrud om vinteren, men vi finder også spor af sygdommen om sommeren. Samtidig har sygdommen nu spredt sig til både Nord- og Sydamerika. Det kan tyde på, at den er kommet for at blive, siger han.
Kan smitte vandfugle
Herhjemme er det især blandt vandfugle, at sygdommen spredes i naturen.
- De bliver ikke særlig syge af sygdommen, men er med til at sprede den via deres afføring - og det kan også spredes igennem luften, siger Lars Erik Larsen.
Forskning tyder på, at sygdommen oftest spredes omkring vandhuller, hvor der er mange vandfugle. Hullerne bliver nærmest til en slags hotspot, hvor der ofte findes mange døde fugle langs bredderne.
- Vandhullerne tiltrækker mange vilde fugle, der let kan smitte hinanden. Og er der mange smittede fugle i et område, så øger det ifølge forskning risikoen for, at besætninger med fjerkræ også smittes, siger han.
Han påpeger, at placeringen nær vådområder kan være en af årsagerne til, at kalkunfarmene på Vestsjælland bliver ramt af fugleinfluenza.
- Der må være en særlig årsag til, at de rammes igen og igen på trods af at de har gjort meget for at undgå udbrud. Måske er det en sø med vilde fugle; måske kan vilde fugle få adgang til deres foder, siger han.
- Det er svært at sige, hvad årsagen er, men meget tyder på, at det er deres beliggenhed kombineret med, at der ikke er glas, men trådnet i bygningens vinduer, ikke er helt i top, når vi ser de gentagne udbrud i disse besætninger, siger han.
- Indegående høns er virkelig lukket inde, men så store dyr som kalkuner kræver virkelig megen udluftning. Måske er det derfor - men det kan give virus en mulighed for at komme ind, siger han.