Hun følte sig uovervindelig - indtil en piges forsvinden rystede hele Danmark

Kvinder på 15-24 år føler sig mest utrygge i det offentlige rum. Mange ændrer adfærd for at undgå overfald, selvom det statistisk sker yderst sjældent.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med et koncentreret blik i spejlet påfører Josefine Hansen mascara på øjenvipperne, mens musikken spiller i baggrunden.

Hun tager en tår af den drink, veninden Nadia Mikkelsen lige har blandet.

- Jeg kan slet ikke smage vodkaen, konstaterer Josefine Hansen.

De to veninder er ved at gøre sig klar til en bytur i Slagelse.

En aktivitet, der for mange unge kvinder er et weekendritual, men som for 17-årige Emilie Meng fra Korsør endte fatalt tilbage i 2016.

En tragedie, som rystede lokalsamfundet. Og også de to veninder.

- I starten med Emilie Meng-sagen havde jeg ikke så meget lyst til at gå ud. Jeg tænkte rigtig meget over det. Mere end det, man hører fra USA. Selvfølgelig er det lige forfærdeligt, men lige pludselig kom det meget tæt på, siger Josefine Hansen.

- Det var jo lige rundt om hjørnet, siger Nadia Mikkelsen.

Forsvandt efter bytur

Uvisheden om, hvad der skete den nat, og hvem der havde gjort Emilie Meng fortræd, satte dybe spor. 

Ikke bare i Korsør, men i hele landet.

Sagen om Emilie Meng

En sommernat i 2016 forsvandt 17-årige Emilie Meng, da hun gik fra Korsør Station mod sit hjem efter en bytur i Slagelse.

Et halvt år senere blev hun fundet død i en sø ved Regnemarks Bakke nær Borup. Mere end 60 kilometer fra Korsør Station.

Politiet oplyste, at hun havde været udsat for en forbrydelse. Men gerningsmanden havde de ikke.

Der gik syv år uden større gennembrud i sagen.

I april 2023 anholdt Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi en dengang 32-årig mand i forbindelse med kidnapningen af en 13-årig pige fra Kirkerup.

Den 32-årige blev senere sigtet og tiltalt for flere sager. Heriblandt frihedsberøvelse, voldtægt og drab på Emilie Meng. Han nægter sig skyldig.

Retssagen imod den tiltalte starter den 14. maj.

- Når sådan noget rammer, så er det klart, det påvirker os på den måde, at vi ikke forstår, hvordan det kan ske, hvad der kan ske, og vi kan på det tidspunkt heller ikke forstå, at sådan noget kan overgå en ung pige i Danmark, siger Charlotte Kappel, der er kriminalpsykolog.

Hun sammenligner sagen om Emilie Meng med drabet på den svenske Kim Wall, også kendt som ubådssagen, og med sagen om “Amagermanden”, der voldtog og dræbte flere kvinder på Amager.

Sager, der ifølge Charlotte Kappel rystede hele landet og påvirkede vores opfattelse af piger og kvinders tryghed.

I en ny serie "Skriv, når du er hjemme" fortæller TV2 ØST, hvordan sager som drabet på Emilie Meng og bortførelsen af en 13-årig pige fra Kirkerup påvirker vores følelse af tryghed.

Du kan se første afsnit på TV2 ØST Play.

Unge kvinder mest utrygge

Josefine Hansen lægger sidste hånd på makeuppen, mens Nadia Mikkelsen fortæller, hvordan Emilie Mengs forsvinden satte begrænsninger i hendes ungdomsliv i Slagelse.

- Lige da det skete, sagde min mor, at jeg skulle være hjemme klokken 18. Jeg måtte ikke være sammen med mine venner. Hvis der skulle laves aftaler, skulle det være hjemme ved mig. Og hun ville ikke have, at jeg gik alene hjem. Det, tror jeg, stod på de første fire måneder, måske et halvt år, siger hun.

quote Én ting er statistikken, men jeg ved jo også fra mange piger og kvinder, at der er meget utryghedsskabende adfærd derude

Bent Isager, tidligere drabschef

For Josefine Hansen ændrede sagen om Emilie Meng også hendes måde at opfatte sin egen tryghed på.

- Man føler sig jo lidt uovervindelig og tænker “det sker ikke for mig”. Så hører man om de her ting, som for eksempel Emilie Meng, så tænker man "okay, så er der en risiko for, at det sker", siger hun.

Josefine Hansen og Nadia Mikkelsen lever et liv som mange andre unge kvinder. Men drabet på Emilie Meng har sat dybe spor hos mange yngre kvinder fra især Korsør og Slagelse.
Josefine Hansen og Nadia Mikkelsen lever et liv som mange andre unge kvinder. Men drabet på Emilie Meng har sat dybe spor hos mange yngre kvinder fra især Korsør og Slagelse. Foto: Privatfoto

Josefine Hansen og Nadia Mikkelsen hører til den gruppe danskere, der føler sig mest utrygge. Det viser den seneste tryghedsmåling, som Justitsministeriet har lavet.

Læs også
Mysteriet om Emilie Meng - dag for dag
Læs også
Mysteriet om Emilie Meng - dag for dag

Her svarer et stort flertal, at de generelt føler sig trygge. Men ser man på respondenternes alder og ikke mindst køn, er der en signifikant forskel på, hvor trygge de føler sig.

Kvinder i alderen 15-24 år er den gruppe, der føler sig mest utrygge. Det gør de især i blandt andet i tunneller, gyder, vaskekældre og på stationer.

Bliver større end sagen selv

Ifølge tidligere drabschef Bent Isager er der stor forskel på den oplevede utryghed og den reelle utryghed.

Statistisk er der ikke stor risiko for, at man som pige eller kvinde bliver overfaldet og dræbt af en fremmed mand i det offentlige rum.

Alligevel er det et scenarie, som kvinder frygter. Og det forstår den tidligere drabschef.

- Én ting er statistikken, men jeg ved jo også fra mange piger og kvinder, at der er meget utryghedsskabende adfærd derude. Der er mange tåbelige mænd, fulde og ædru, som kommer med uønskede seksuelle tilnærmelser, dumme opråb og klamme bemærkninger, siger han og tilføjer:

- Det lagt oveni de her sjældne sager, man hører om, og at man ved, at man er fysisk svagere, tror jeg er med til at danne det billede, som viser sig i tryghedsundersøgelserne.

Bent Isager er tidligere drabschef og leder af politiets rejsehold.
Bent Isager er tidligere drabschef og leder af politiets rejsehold. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drabschefen understreger, at sager, hvor piger og unge kvinder bliver overfaldet eller dræbt af en fremmed, er uhyre sjældne.

Men når det en sjælden gang sker, er konsekvenserne store. For ofrene og deres familier, men også for samfundet.

I flere måneder ledte politiet og frivillige efter Emilie Meng.
I flere måneder ledte politiet og frivillige efter Emilie Meng. Foto: Frederik Racher

Ifølge Bent Isager bryder de voldsomme sager nemlig med det, han kalder "samfundskontrakten". Altså vores fælles opfattelse af, at vi kan leve trygt, og at forbrydelser bliver opklaret og straffet. 

Når det ikke sker, påvirker det ifølge den tidligere drabschef vores oplevede tryghed. 

- De her sager bliver større end sagen selv. Det gør noget ved trygheden, tilliden, hele den måde vi er i verden på, siger han.

Påklædning har ikke betydning

I lejligheden i Slagelse er Josefine Hansen og Nadia Mikkelsen ved at være klar til at mødes med resten af vennegruppen for at spise. 

Planen er, at de skal feste og danse til den lyse morgen. Men det er ikke komforten, der gør, at de vælger at gøre det i sneakers fremfor højhælede sko.

- Jeg overvejede at tage hæle på. Men hvis jeg tager hæle på, er jeg bange for at fremprovokere, at der er nogen, der siger noget, når jeg skal gå alene hjem senere, siger Josefine Hansen.

Ifølge Charlotte Kappel har utrygheden, som unge kvinder føler, og de voldsomme sager ofte den følgevirkning, at man ændrer sin adfærd.

Charlotte Kappel er kriminalpsykolog.
Charlotte Kappel er kriminalpsykolog. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

- Det kan komme til at være altoverskyggende, og det kan gøre, at vi kommer til at tage den her oplevelse med os, så vi bliver mere forsigtige i et stykke tid. Hvor vi, når vi selv går ud i bylivet eller nattelivet, tænker os om og gør andre ting, siger hun.

Men ifølge Charlotte Kappel er det sjældent offerets adfærd eller valget af eksempelvis sko, der er årsag til, om man bliver overfaldet eller ej.

- Når vi taler voldtægt, kidnapning eller hvad der i værste tilfælde kan ende fatalt med et drab, så tyder det ikke på, at der er nogen forskel på, hvordan vi klæder os. Det handler mere om, at vi udsætter os selv for at være i situationer, hvor vi er meget sårbare, siger hun.

Snakker altid i telefon

Påklædningen er heller ikke det eneste, Josefine Hansen tænker over, før hun skal i byen – og trygt hjem igen.

- Jeg snakker altid i telefon, når jeg går hjem. Jeg føler, det gør mig mere tryg, fortæller hun.

Derfor sørger veninderne også for at tjekke, om deres telefoner er ladet op, inden de tager afsted. 

Læs også
Tiltale mod 32-årig vækker lettelse i Korsør
Læs også
Tiltale mod 32-årig vækker lettelse i Korsør

Og så tænker de over, hvilken vej de går, når de skal hjem, og om der er nogen, de kan kalde på, hvis der sker dem noget. 

- Jeg tænker mest på dig, for du skal gå alene hjem fra stationen, siger Nadia Mikkelsen til Josefine Hansen. 

Du kan se hele serien "Skriv, når du er hjemme" på TV2 ØST Play. 



Nyhedsoverblik