Højhuse på vej til Slagelse

7-etagers boligbyggerier skal på trods af massive protester bygges midt i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

300 etageboliger i syv etagers høje bygninger er snart en realitet i Slagelse. Det skriver Sjællandske.

Området kommer til at hedde Slagelse Bypark, og boligerne skal bygges på den gamle slagterigrund. Med kun syv stemmer imod blev forslaget vedtaget, selvom der tidligere har været massive protester mod projektet.

Tidligere borgmester og nuværende byrådsmedlem, Lis Tribler (SOC. DEM.) udviste bekymring over vedtagelsen af byggeriet af de massive etageejendomme.

- Vi har tidligere set, hvad der sker i sådant et område, hvor koncentrationen af boliger er for høj, siger hun til avisen.


Nyhedsoverblik