Havde hash og viagra i sit hjem

En 30-årig mand havde både hash og potenspiller i sit hjem, da politiet torsdag ransagede bopælen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et tip førte torsdag formiddag politiet hen til en 30-årig mands hjem i Vemmelev.

Og tippet viste sig at være berettiget, for på sin bopæl havde manden både potenspiller og hash.

I alt blev der fundet 50,7 gram hash og 28 viagrapiller, og ejermanden blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer og lægemiddelloven.