Harmonikasammenstød på Vestmotorvejen skabte kø i juletrafikken

Et uheld med fire biler på Vestmotorvejen skabte tirsdag eftermiddag kø i juletrafikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fire personbiler var tirsdag eftermiddag involveret i et harmonikasammenstød på Vestmotorvejen.

Uheldet skete klokken 12.43 i retning mod Korsør mellem Slagelse og Vemmelev. 

Personerne i bilerne, herunder en mor og hendes barn, kom intet alvorligt til, men blev kørt til hospitalet for at blive set efter for mindre knubs, oplyser vagtchef Ehm Christensen, hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

På grund af oprydning efter uheldet, opstod der en del kø på den store julerejsedag. 

Men kort før klokken 14 var det kun nødsporet, der fortsat blev arbejdet i med at rydde op efter sammenstødet.