Takket være de seneste dages frostgrader kunne Falck i Skælskør i dag teste deres bananbåd og ikke mindst evner på den tilfrosne sø på Noret.
Her øvede de lokale reddere fra Falck sig i at redde nødstedte fra isen både i praksis og teoretisk. Redderne måtte på skift en tur i det iskolde vand, for så igen at blive reddet op.
Det er ellers sjældent, der er mulighed for at øve sådan nogle redningsaktioner i Danmark, fordi det som regel ikke er koldt nok.
Du kan se Falck i aktion på vandet øverst i artiklen.