Forsvarende Danmarksmester må give titlen videre

Mette Poulsen vandt i to sæt over den forsvarende danmarksmester Line Kjærsfeldt i et rent Team Skælskør-Slagelse-opgør i DM-finalen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det var på forhånd sikkert, at badmintonklubben Team Skælskør-Slagelse ville stå med en kvindelig Danmarksmester søndag eftermiddag.

Finalen til DM var nemlig et rent klubopgør mellem den dobbelte forsvarende mester Line Kjærsfeldt og den andenseedede Mette Poulsen.

Og det blev sidstnævnte, der trak det længste strå. Hun brugte bare to sæt og 31 minutter på at sende Line Kjærsfeldt til tælling i en kamp, der ifølge Badmintonbladet var præget af mange korte dueller og en del fejl.

Kampen endte 21-13, 21-16.