Torsdag startede byggeriet af den helt nye professionshøjskole Absalon i Slagelse, der skal huse 2.000 studerende og 250 medarbejdere.
- Det er en milepæl, der er nået for Absalon i dag i at sætte det her byggeri i gang, som skal give nogle attraktive uddannelsesmiljøer for 2.000 studerende her i Slagelse. Så det er en stor dag for os, siger Jens Stenbæk, der er bestyrelsesformand for Proffesionsionshøjskolen Absalon.
Artiklen fortsætter under billedet.
Skal rumme fire uddannelser
Det nye Campus Slagelse kommer til at rumme studerende fra pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen, som i dag er placeret i andre lokaler i byen.
Derudover flytter ernæings- og sundhedsuddannelsen fra Sorø til den nye matrikel i Slagelse, ligesom administrationen og direktionen også gør det.
Vi ved, at tilgængelighed for vores studerende betyder utroligt meget, at det er nemt at komme frem til en uddannelsesinstitution.
- Vi ved, at tilgængelighed betyder utroligt meget for vores studerende - at det er nemt at komme frem til en uddannelsesinstitution. Der må vi sige, at den planlæging, Slagelse Kommune har gennemført, er den optimale placering, som vi kan give vores studerende. Vi vil gerne yde nogle fremragende uddannelser for de her studerende, siger Jens Stenbæk.
Uddannelsesmiljø omkring stationen
Netop tilgængeligheden betyder også meget, såfremt man ønsker flere studerende til kommunen.
Derfor er det også vigtigt, at Campus Slagelse er placeret tæt på stationen og i nærheden af de øvrige uddannelsesinstitioner i kommunen, så det er tydeligt, at Slagelse er en uddannelsesby. I hvert fald hvis man spørger Laurits Rasmussen, der er uddannelsesleder for pædagoguddannelsen.
Vi rekrutterer allerede nu studerende fra et ret stort opland, så vi kan håbe på, at nogle vil opleve, at det bliver endnu nemmere at komme til Campus Slagelse
- Vi rekrutterer allerede nu studerende fra et ret stort opland, så vi kan håbe på, at nogle vil opleve, at det bliver endnu nemmere at komme til Campus Slagelse, og derfor tænker det som et oplagt sted at uddanne sig, siger han.
Udover Proffesionshøjskolen Absalon ligger også uddannelsesinstitutioner som SDU og Zealand i Slagelse. Ifølge bestyrelsesformanden forventer man, at det nye Campus Slagelse står klar til indflytning i ultimo 2020.