Flere elever får lærepladser på Vestsjælland

Det går rigtig godt med at skaffe lærepladser til murer-, tømrer-, smede- og elektrikereleverne på uddannelsescentret, Selandia i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi har haft en voldsom fremgang på murer- og tømrerfagene, siger Anette Bak Frederiksen, som er praktikcenterchef på Selandia i Slagelse. 

Hendes seneste statistik fortæller, at der ved udgangen af oktober var lavet 104 uddannelsesaftaler for skolens tømrerelever, sidste år var tallet 67. Stigningen er sket samtidig med at elevtallet er faldet på grund af højere adgangskrav til erhvervsuddannelserne.

Samme tendens ses på flere andre af skolens linjer.

quote Vi har haft en voldsom fremgang på murer- og tømrerfagene

Anette Bak Frederiksen, praktikcenterchef på Selandia i Slagelse

Antal lærepladser til erhvervsskoleelever på Selandia


Linje                        2016     2015

Tømrer                    104          67     
Murer                         23          14  
Elektriker                 31          22
Smed                           30          26

- Virksomhederne er begyndt selv at ringe og efterspørge lærlinge. Og på det hold, der bliver færdige med grundforløb to til januar, der er det seneste, jeg har hørt, at kun to mangler lærepladser. Så det går rigtig godt, siger praktikcenterchefen til TV ØST.

Også flere lærepladser i Nordvestsjælland

I det nordvestsjællandske er der også fremgang at spore.

Her viser tal fra Dansk Byggeri, at flere murer- og tømrerelever har fået lærepladser hos virksomheder sammenlignet med sidste år.

Antallet af uddannelsesaftaler for murerne er steget fra 10 til 16, og for tømrerne er der sket en stigning fra 58 til 74.

På Selandia i Slagelse mener Anette Bak Frederiksen, at stigningen i antallet af lærepladser skyldes bedre konjukturer på Vestsjælland.

- Der er gang i byggebranchen. Men så er der også nogle lokale forhold, der gør sig gældende. For eksempel står smede- og industriteknikerne over for et generationsskifte i branchen, og det betyder, at virksomheder indenf or det fag er begyndt at efterspørge elever, da det er nødvendigt i en aldrende branche, siger hun.


Nyhedsoverblik