Flere biler væltede i havnen

Beredskabet forsøger at hive flere skrotbiler op af havnen i Korsør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere skrotbiler er af ukendte årsager væltet i havnen i Korsør.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi er på stedet, hvor flere biler er væltet i vandet fra en skrotplads, siger Nis Henriksen, der er vagtchef Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Anmeldelsen om hændelsen tikkede ind klokken 09.58.

Skrotpladsen ligger lige ude til havnekajen.
Skrotpladsen ligger lige ude til havnekajen. Foto: Skadestedsfotograf.dk – Aleksander Juel Dahl

Både politi og beredskabet fra Slagelse Brand og Redning er til stede på havnen, hvor de forsøger at trække bilerne op.

Ifølge et vidne på stedet er der tydelig oliefilm på havoverfladen.

Begrænset oliudslip

To miljøvagter fra Slagelse Kommune har været på havnen for at danne sig et overblik over olieudslippet.

Den ene er Rune Frimann Larsen, der er afdelingsleder for Miljø og Natur i Slagelse Kommune.

Flere fra beredskabet er på havnen.
Flere fra beredskabet er på havnen. Foto: Skadestedsfotograf.dk – Aleksander Juel Dahl

- Vi vurderer, at omfanget er meget begrænset miljømæssigt og på den måde, det ligger på, er der ikke mulighed for at samle det op, fortæller han og fortsætter:

- De her biler er miljøsoignerede. Det vil sige, de er tømt for olie og benzin, så det, der ligger, er noget, der har siddet på overfladen ind- og udvendigt, siger han.

Læs også
465 blitzet på motorvejen
Læs også
465 blitzet på motorvejen

Klokken 15.00 er samtlige skrotbiler nu kommet op af vandet. Enkelte dele faldt dog af bilerne undervejs, så derfor er der stadig et arbejde i gang med at få de sidste rester op.

Årsagen til at skrotbilerne faldt i vandet er endnu ikke klarlagt.

Ingen personer er kommet til skade ved episoden, oplyser politiet.


Nyhedsoverblik