Enigt udvalg vil gå videre med nyt e-sportscenter i Slagelse

Et enigt Kultur- og Fritidsudvalg i Slagelse Kommune besluttede tirsdag at gå videre med projektet om et nyt e-sportscenter på kommunens stadion.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et e-sportscenter i lokalerne på stadion i Slagelse er nu et skridt tættere på at blive til virkelighed.

For et enigt Kultur- og Fritidsudvalg i Slagelse Kommune har efter et udvalgsmøde tirsdag valgt at gå videre med projektet.

- Udvalget var positivt stemt over for det, siger Jørgen Andersen (S), der er formand for udvalget.

quote Vi er enige om, at vi i Slagelse Kommune skal være opmærksomme på nye tendenser og have fat i de unge og få den ind i foreningsverden

Jørgen Andersen (S), formand for Kultur- og Fritidsudvalget

- Så det var et enigt udvalg, der indstillede, at vi arbejder videre med sagen. Det, der ligger i aftalen er, at de får en treårig periode, hvor vi giver et tilskud, og så skal det helst om tre år bevirke, at de bliver selvkørende.

En sport i vækst

Mandag kunne TV ØST fortælle, at et e-sportcenter ville gøre kulturen omkring gaming endnu stærkere.

- Det vil gøre, at vi sætter os lige i hjertet af Danmark i Slagelse. Og det vil gøre, at vi bare på rigtig mange fronter er foran i forhold til e-sport, lød det fra Mark Kristensen, der er formand for Sørby Esport.

E-sporten, der handler om at dyste i computerspil, vokser hastigt i vores landsdel. 14 etablerede foreninger er der i regionen, men endnu flere er på vej, ifølge DGI. 

Sørby Esport kom til i 2016 og rummer i dag 300 medlemmer. Over 500 står endda på venteliste. 

De unge ind i foreningsverdenen 

Og for politikerne i Slagelse handler det om at følge med de unge.

- Vi er enige om, at vi i Slagelse Kommune skal være opmærksomme på nye tendenser og have fat i de unge og få den ind i foreningsverden. Det er ikke altid, det lykkes. Og det er ikke altid, at den mere traditionelle foreningsverden fanger dem. Og derfor har vi nu en mulighed for at føre dem ind i foreningslivet, siger Jørgen Andersen.

E-sportscentret skal først godkendes i Økonomiudvalget, hvilket Jørgen Andersen forventer bliver i denne måned.

playliveblog
Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus: Positivprocenten er den laveste siden september

play
Ræv

12 tykke ræve reddet fra pelsning – nu får de deres egen granskov at boltre sig i

play
Skyderi Holbæk 23. januar 2021

Tre mænd sigtet for drabsforsøg efter skyderi i Holbæk

play
asdadeq3e412

Sygeplejersker knokler: Tandlæger og konsulenter må hjælpe til på coronaafsnit

play
Cello-skole

Unge talenter øver på Stevns - spiller klassisk musik for køerne

play
Skyderi i Holbæk 24. januar 2021

Skyderi i Holbæk - tre mænd anholdt

Se flere