Eksplosionsfare under brand i hus

Politiet afspærrede i aftes området, da et hus i Boeslunde sydøst for Korsør brød i brand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Naboer til huset havde hørt et brag fra huset, og opdagede derefter at det nyrenoverede hus stod i brand.

Ejeren havde angiveligt netop forladt huset, da branden brød ud kort før klokken 21 fredag aften. Og ingen kom til skade ved branden.

Politiets teknikere skal i næste uge undersøge ejendommen for at finde ud af, hvordan branden kunne opstå.