Eksplosionsbrand stadig langt fra opklaring

Politiet er ved at gennemgå henvendelser fra offentligheden, men der er stadig lang vej endnu efter eksplosionsbranden søndag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er henvendelser fra offentligheden og tekniske spor, der skal opklare omstændighederne til den eksplosionsagtige, påsatte brand i Korsør søndag aften.

Det fortæller vicepolitikommissær Kurt G. Nielsen fra Lokalpolitiet i Slagelse til TV2 ØST.

Der er ingen afgørende spor i sagen ind til videre. Men vi er i gang med at følge op på en række henvendelser fra offentligheden, fortæller han.

Flere tip fra offentligheden

En række borgere har henvendt sig til politiet efter branden, der af øjenvidner beskrives som en kraftig eksplosion, hvor glasskår blev spredt mere end 100 meter fra bilen.

En person er efterlyst i sagen. Han skulle være løbet fra stedet med sår i ansigtet. Se efterlysningen her.

Politiet hører gerne fra vidner i sagen. De kan kontaktes på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik