¨

DSB har intet gjort for sikkerheden ved Korsør Station

Foto: TV ØST

Parkeringspladsen ved Korsør Station bliver næsten dagligt hjemsøgt af tyve. Det er nu over et halvt år siden, at DSB lovede at forbedre sikkerheden - intet er sket, faktisk er det kun blevet værre!

Parkeringspladsen her ved Korsør Station er et stort tagselvbord - og biltyvene tager for sig af retterne.

- Det er da rigtig irriterende, at man ikke kan have sin bil stående i fred, siger Britt Jørgensen fra Korsør, der selv for nylig oplevede, at en biltyv havde smadret hendes rude, og ødelagt bilens tænding.

Alene her I januar har politiet registreret 18 tilfælde af indbrud, tyveri og hærværk og indbrudsforsøg.

- Antallet af tyverier, brugstyveri og hærværk er støt stigende. Sikkerheden på Korsør Station er ikke specielt god for øjeblikket, siger Vicepolitikommissær, Jørgen Christensen, fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Tilbage i maj måned sidste år lovede DSB ellers, at der sikkerheden snart ville blive forbedret. Men kamerastanderne på parkeringspladsen er stadig tomme. Der er ikke overvågning af bilerne på området.

- Vi har våret nødt til at prioritere nogle projekter i Odense og København højere, forklarer Afdelingschef for DSB Ejendomme, Niels Dam.

Men nu lover DSB bod og bedring.

- Nu står Korsør Station øverst på vores liste. Vi går i gang nu, og vi vil være færdige i løbet af det første halvår af 2009, lover Niels Dam.

Også politiet vil i den næste tid have særligt fokus på parkeringspladsen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App