Mange af os kigger nok på vejrudsigten som hjælp til planlægningen af den kommende weekend.
Men på mejeriet Arla Foods i Slagelse er vejret afgørende for produktionen af koldskål.
På en regnvejrsdag i januar laver de 5.000 liter. På en solrig dag i maj, kan produktionen af koldskål dog komme helt op på 150.000 liter.
- I sidste uge lavede vi 400.000-500.000 tusind enheder, hvor vi i den her uge kommer ned på 200.000 enheder, fordi der er et vejrskifte undervejs. Så flytter det forbrugernes lyst til at spise koldskål lige med det samme, siger Ole E. Hansen, der er direktør i Arla Foods.
Det gælder om at være god til at forudse vejrudsigten, når du laver koldskål
Hemmeligheden bag koldskål er en blanding af kærnemælk, som i princippet er syrnet minimælk, og så er det tykmælk, som er syrnet sødmælk. Det fortæller Ole E. Hansen, der er direktør i Arla Foods.
- Når vi tapper det, tilsætter vi jordbærekstrakt eller citron- og vaniljeekstrakt, for at få koldskål ud af det.
Forsøger at forudse vejrudsigten
Ifølge direktøren hænger danskernes trang til koldskål stærkt sammen med, hvordan vejret arter sig. For hvis der er høj sol, er der tilsvarende høj købelyst, når det kommer til koldskål.
- Det gælder om at være god til at forudse vejrudsigten, når du laver koldskål. En jævnt kedelig dag kan være vi på 5-10 tons totalt, men på de gode sommerdage er vi helt oppe på 150 tons. Der skal vi have mere mælk ind, flere kartoner og mere jordbærekstrakt, siger direktør Ole E. Hansen.
Derfor forsøger de hos Arla Foods at tilrettelægge produktionen efter vejrprognoserne.
- Vi mixer nogle vejrudsigter og ser på, hvem vi stoler mest på, hvem har mest ret, og der sidder nogle folk og kigger på hver eneste dag, hvordan vejrmeldingerne er. Vi kan rigtig godt lide om sommeren, at det er stabilt med højt flot vejr over en lang periode, for så er det lettest at disponere, fremfor når det går op og ned, siger Ole E. Hansen.
- Hvis jeg kigger tilbage og ser på koldskålssalget, så kan jeg sige, at den sommer har været god og den sommer var ikke så god vejrmæssigt. Vi kan simpelthen se på afsætningen, hvordan vejret har været. Vi går om nogen meget op i vejrudsigten.
Stigende interesse for koldskål
Det er i skrivende stund, at der bliver produceret mest koldskål og langet flest kartoner over disken, fortæller direktør Ole E. Hansen. Produktionen er nemlig størst i maj- og juni måned.
- Inden de friske jordbær kommer, for så begynder vi at konkurrere lidt med jordbærrene. Typisk fader det ud i august, hvor vi går ned i antal varianter, siger han.
Men generelt er det over en årrække gået stigende opad med danskernes interesse for koldskål. Det mener direktøren, som har været med i gamet i 35 år.
- Den har været stigende. For 35 år siden lavede de fleste danskere det derhjemme. Der havde vi heller ikke lige så gode produkter. Der, hvor det virkelig tog fart for os, var da vi begyndte at blande kærnemælk med tykmælk og æg.