Dansk Outlet på Motalavej: Det er et lille skridt på vejen

To gange har butikken Dansk Outlet på Motalavej fået smadret vinduer. De glæder sig nu over, at der er lavet en handlingsplan sammen med politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Første gang var i 2013. Anden gang var i 2016. 

Butikken Dansk Outlet på Motalavej fik smadret deres butiksruder. Og de oplever også drengegruppens provokerende adfærd, når de kommer ind i butikken. 

Men i sidste uge var flere virksomheder i Korsør til møde med politiet. For nu skal der ske noget. Derfor er der blevet lavet en handlingsplan for, hvad butikkerne skal stille op, hvis de oplever drengegruppens ballade. 

Pernille Svendsen, ejer og butiksbestyrer i Dansk Outlet, fortæller til TV ØST, at virksomhederne nu har fået en bestemt e-mail og telefonnummer, som de skal bruge, alt efter hvilken type ballade, de oplever. 

quote Jeg tror på indsatsen, indtil det modsatte er bevist

Pernille Svendsen, ejer og butiksbestyrer i Dansk Outlet på Motalavej

- Så må vi jo se på, om det hjælper, siger Pernille Svendsen. 

Ikke naiv, men positiv

Det er vigtigt for Pernille Svendsen at være optimistisk. For bare dét, at der sker noget, er bedre end ingenting, siger hun. 

- Jeg tror på indsatsen, indtil det modsatte er bevist. Senere skal vi også holde et opfølgende møde for at tale om, hvordan det er gået med den her indsats, siger Pernille Svendsen. 

Ballade på Motalavej
Læs også
Politi beder om hjælp: To hændelser af grov karakter i Korsør
Ballade på Motalavej
Læs også
Politi beder om hjælp: To hændelser af grov karakter i Korsør

- Vi kan godt drive butikkerne, men der er også grænser for, hvad man skal finde sig i. For det er ikke alt, der er acceptabelt. Men det her er et lille skridt på vejen.


Nyhedsoverblik