Dansk Erhverv vil sætte gang i turismen: - Gør Storebæltsbroen og færger til småøer gratis

Dansk Erhverv vil sætte gang i forbruget, blandt andet ved at gøre det gratis at køre over Storebælt samt at sejle til småøer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dansk Erhverv vil have sat gang i forbruget i Danmark igen.

Derfor foreslår erhvervsorganisationen nu syv tiltag, der, når genåbningen tillader det, skal hjælpe de brancher, der er blevet allerhårdest ramt under coronakrisen.

Organisationen foreslår blandt andet udbetaling af indefrosne feriepenge, at fordoble boligjob-ordningens maksimumbeløb samt at gøre sommerkørsel over Storebæltsbroen gratis. Det skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

- Det handler om, at vi skal sætte gang i hjulene hurtigt. Vi har set en række andre forslag til at sætte hjulene i gang, men nogle af dem er ikke helt så hurtigtvirkende, som der er brug for, siger Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør i Dansk Erhverv i pressemeddelelsen.

Dansk Erhvervs syv forslag:

Dansk Erhverv foreslår følgende:

 

• Afgiftslettelser

 

• Et styrket offentligt-privat samarbejde og et højere forbrug

 

• At indefrosne feriepenge udbetales

 

• At Boligjob-ordningen ændres, så den øger den indenlandske turisme

 

• At kørsel over Storebæltsbroen og færgeoverfart til småøer bliver gratis i sommermånederne

 

• At virksomheder får fuld momsafløftning for restaurantbesøg

 

• At der skal laves initiativer, der kan tilvejebringe sundhedspuklen

 

- Vi har målrettet vores forslag, så de stimulerer de brancher, som er hårdest ramt, også i forhold til ledighed. Det er turisme, oplevelse, rådgivning og så de private sundhedsaktører, siger han.

For at sætte gang i turismen igen foreslår Dansk Erhverv, at det skal være gratis at køre over Storebæltsbroen og at tage færgen til danske småøer i sommermånederne.

- Det betyder et hurtigtvirkende og yderst tiltrængt boost til dansk turisme. For vi er nede i et hul, og det kommer til at kræve et ekstra hårdt tryk på speederen at få os op af det hul igen, siger Brian Mikkelsen.

Corona-afdeling i Slagelse
Læs også
V kræver genåbningsplan for Region Sjællands sundhedsvæsen
Corona-afdeling i Slagelse
Læs også
V kræver genåbningsplan for Region Sjællands sundhedsvæsen

Også forslaget om at fordoble boligjob-ordningens maksimumbeløb fra cirka 19.000 kroner til 40.000 kroner per år skal sætte gang i turismen.

Dansk Erhverv mener, at ordingen skal udvides, så danskerne også kan få fradrag for ophold i feriehuse, hoteller, camping, koncerter, sportsbegivenheder, forlystelsesparker, restaurantbesøg med videre.


Nyhedsoverblik