Danmarks næststørste mølle istandsættes for millioner

I flere år har folkene bag Skovsgaard Mølle ønsket at give møllen en kærlig hånd. Med 1,5 millioner kroner kan det nu lade sig gøre at restaurere den.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Folkene bag Danmarks næststørste mølle, Skovsgaard Mølle,  har i denne uge taget hul på en længere restuarering af møllen. Den gamle mølle ligger ved Esholte mellem Fuglebjerg og Slagelse.

Efter 10 år er det endelig lykkedes Skovsgaard Mølle- og Bageri Museum at samle nok penge sammen til renoveringen. De har samlet fået 1,5 millioner kroner til projektet fra blandt andet Kulturstyrelsen og A. P. Møller Fonden. Det betyder, at både sandblæsere, murere og en møllebygger skal reparere skaderne, som tiderne har påført møllen, siden den blev opført i 1813.

- Det betyder meget for museet, for det er kulturarv, vi renoverer og gemmer til den næste generation, der kommer, siger Jørgen Hermansen, som er formand for museumsforeningen.

Bygningen blev senest renoveret i 1955, og den har siden 1964 været fredet.

Det er planen, at murene først skal blæses rene for kalk, inden fugerne kan fyldes mellem de gamle munkesten. Derpå skal en møllebygger genskabe møllens fire træfag, som skal sidde rundt om møllen. 

Museet vil søge om flere penge, så de næste år også kan udskifte tagets 7000 egespån og 14.000 rustfrie søm. 

Restaureringen af møllen forventes at være helt færdig i 2019.


Nyhedsoverblik