Cyklist overrasket på cykelsti - blotter viftede med sit lem

En mand har tirsdag formiddag blottet sit lem for en kvindelig cyklist, der kom kørende ad en cykelsti i Slagelse. En 40-årig mand er nu sigtet i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kvindelig cyklist fik sig noget af en forskrækkelse, da hun kom kørende ad en cykelsti på Sejrøvej i Slagelse tirsdag formiddag.

Her havde en en mand pludselig viftet til hende med sit blottede lem.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.

Efter episoden gik manden videre ad stisystemet, og kvinden kontaktede politiet.

Kvinden havde haft held til at filme manden på sin mobiltelefon, og derfor gik der ikke længe, før politibetjentene fandt frem til en 40-årig mand, der svarede til billederne.

Manden blev anholdt klokken 11.48 og sigtet for blufærdighedskrænkelse.


Nyhedsoverblik