Bombetrussel mod værtshus

Politiet modtog onsdag en bombetrussel mod værtshuset Viking i Slagelse, og hele værtshuset blev derfor evakueret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi modtog i går klokken 16.15 en bombetrussel mod værtshuset Viking i Frederiksgade i Slagelse.

En person truede med, at en bombe ville sprænge inden for en halv time.

Politiet tog ingen chancer og evakuerede stedet. Værtshuset og de nærmeste omgivelser blev nøje gennemsøgt uden dog at finde noget mistænkeligt.

Klokken lidt efter 17 blev afspærringen ophævet, da politiet vurderede, at faren var ovre og truslen ikke var sand.

- Vi ved, hvem gerningsmanden er. Men han er ikke anholdt endnu. Vi har patruljer, som leder efter ham, men han er som sunket i jorden, oplyser Jan Schmidt, der er leder af lokalpolitiet,