Anholdt for vanvidskørsel i lejet bil

En 27-årig mand er blevet sigtet for vanvidskørsel og for at være i besiddelse af narkotika.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var et lidt frisk sving på en vej i Køge, der lørdag aften gjorde politiet opmærksomme på en Volvo ført af en 27-årig bilist.

Hvad betjentene dog ikke vidste var, at det, der lignede en rutineopgave, hurtigt blev alvor.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

For da politiet havde vinket bilen ind til siden og gik hen imod bilen, hamrede manden nemlig speederen i bund og kørte i høj fart fra politiet.

Læs også
Bil med børn på bagsædet forulykker - nu kommer politiet med kraftig opfordring til bilister
Læs også
Bil med børn på bagsædet forulykker - nu kommer politiet med kraftig opfordring til bilister

Det udviklede sig til en længere biljagt gennem Køge, hvor han flere gange kørte mere end dobbelt så hurtigt som tilladt og kørte igennem flere røde lys på vej mod Vestmotorvejen. 

Her kørte han flere gange i nødsporet og pressede sig igennem den tætte trafik.

Ifølge politiet udløste hans handlinger risiko for sammenstød med andre biler.

Smed pose med hvidt pulver

Under sin flugt smed manden en pose med hvidt pulver ud fra bilen - og fortsatte selv omkring 20 minutter endnu langs motorvejen, før han selv holdt ind i nødsporet på motorvejen mellem Sorø og Slagelse.

Manden, der bor i Greve, blev anholdt på stedet, og det viste sig hurtigt, at han allerede tidligere var blevet fradømt retten til at køre i bil. 

Læs også
23-årig blæste gennem byzone med 150 kilometer i timen
Læs også
23-årig blæste gennem byzone med 150 kilometer i timen

Det var sket efter en række sager om narkokørsel og andre alvorlige overtrædelser af færdselsloven.

I bilen havde manden et sekscifret beløb liggende i kontanter. Pengene blev straks beslaglagt, da manden havde en større gæld til det offentlige.

Kort efter ankom politiets indsatsleder, der havde fundet den pose, som manden havde smidt ud af vinduet under kørslen. Den indeholdt 3,5 gram ketamin.

Læs også
Fem børn anholdt efter biljagt
Læs også
Fem børn anholdt efter biljagt

Manden selv var ikke påvirket under kørslen - men han blev alligevel sigtet efter de skærpede regler om vanvidskørsel, mens man er fradømt retten til at køre i bil.

Det er dog ikke kun de mange kontanter, som manden må vinke farvel til efter hændelsen.

Selvom han var fradømt sit kørekort, så kørte manden i en lejet bil, en nyere Volvo XC40. Den kompakte SUV koster i sin billigste udgave omkring 390.000 kroner.


Nyhedsoverblik