Bilister trodser forbud på Storebæltsbroen - og det koster

En varevogn med lift på taget krydsede blandt andet Storebæltsbroen i kraftigt blæsevejr og væltede på højbroen. Det resulterede i et sagsanlæg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Seks gange er der det seneste år blevet lagt sag an mod bilister, som har forsøgt at krydse Storebæltsbroen, selvom der har været udstedt et forbud for vindfølsomme køretøjer, hvorefter de er forulykket på broen.

quote Der følger en økonomisk konsekvens med, hvis man vælter

Lene Gebauer Thomsen, kommunikationschef ved Sund & Bælt

Det oplyser Sund & Bælt.

Den samlede sum for de seks sagsanlæg er ifølge Sund & Bælt, der ejer og driver den 18 kilometer lange Storebæltsforbindelse, cirka 30.000 kroner - varierende fra 500 kroner til 16.000 kroner i opkrævning.

Forbuddet om at krydse broen i høje, lette køretøjer, mens det blæser mere end 15 meter i sekundet, blev indført i november 2021 efter flere uheld på strækningen.

Hvornår er et køretøj vindfølsomt?

Blæser det mere end 15 meter i sekundet, må vindfølsomme køretøjer ifølge Sund & Bælts forbud ikke køre over broen.

En personbil vil næsten altid kunne køre over broen, hvis blot den overholder den anbefalede hastighed på strækningen. En personbil med anhænger eller campingvogn bagpå er derimod mere følsom over for vind end en personbil uden. Både store og små køretøjer kan med andre ord være vindfølsomme.

Med baggrund i de uheld, der er sket på Storebæltsbroen, har Sund & Bælt derfor defineret disse køretøjer som udgangspunkt til at være vindfølsomme:

  • Trailere, anhængere, campingvogne (uanset hvilket køretøj de trækkes af).

  • Øvrige påhængskøretøjer som f.eks. en tom eller let lastbiltrailer (ikke fladvogn eller blokvogn), hvor den samlede vægt af traileren er under 10 tons (eller 10.000 kilo).

  • Autocampere med en totalvægt under 3.500 kilo.


Det vil altid være op til chaufføren at vurdere, om et køretøj er vindfølsomt.


Kilde: Sund & Bælt.

Førhen udsendte Sund & Bælt et påbud om at køre over broen, når det blæste kraftigt.

- Der var mange, der kørte over broen, når det blæste. Derfor havde vi behov for at indskærpe over for folk, at det var alvorligt ment, og at det var for deres egen sikkerheds skyld. De kunne i øvrigt risikere at skabe meget lange køer og afbryde forbindelsen, hvis uheldet var ude, og de væltede, siger Lene Gebauer Thomsen, kommunikationschef ved Sund & Bælt.

De seks sager spænder fra en høj, tom persontrailer til en væltet varevogn med en lift på taget.

Spærrede for al trafik mod Fyn

Episoden med den væltede varevogn med liften på taget fandt sted mandag den 17. januar, hvor chaufføren cirka klokken 07.00 forsøgte at køre over broen, selvom der en time forinden var blevet udstedt et forbud fra Sund & Bælt.

Fordi det blæste kraftigt, væltede varevognen på højbroen og ødelagde dele af autoværnet. Det spærrede for al trafik fra Sjælland mod Fyn i en time, hvilket resulterede i en længere kø fra betalingsanlægget i Halskov og ud på motorvejen.

Læs også
Sættevogn hang ud over Storebæltsbroen
Læs også
Sættevogn hang ud over Storebæltsbroen

Varevognen blev efterfølgende spændt fast til selve autoværnet, indtil vinden aftog og køretøjet kunne bugseres væk. Chaufføren var umiddelbart uskadt efter færdselsuheldet, han blev dog kørt til et tjek på sygehuset.

Netop fordi der var udstedt et forbud, blev varevognens ejer opkrævet 16.000 kroner for de skader, som uheldet forårsagede på højbroen samt oprydningsarbejdet. Sund & Bælt kan med andre ord ikke opkræve penge for eventuelt tabt indtægt ved at holde broen lukket.

- Vi kan kun opkræve for de skader, der kommer på vores anlæg, siger Lene Gebauer Thomsen.

Sender signal til chaufførerne

Ifølge hende sender erstatningskravet dog et signal til andre, som overvejer at køre over Storebæltsbroen i vindfølsomme køretøjer, mens der er udstedt forbud.

- Der følger en økonomisk konsekvens med, hvis man vælter, og det har fra vores side været et ønske om, at chaufførerne tænker sig om en ekstra gang, inden de kører, udtalte Lene Gebauer Thomsen tidligere til TV2 ØST i forbindelse med sagen om varevognen.

Siden forbuddet trådte i kraft for et år siden, har flere bilister benyttet muligheden for nødparkering på begge sider af broen.

Sådan så det ud, da Storebæltsbroen blev lukket for al biltrafik i januar.
Sådan så det ud, da Storebæltsbroen blev lukket for al biltrafik i januar. Foto: Lind Foto

- Vi kan se, at der har været godt fyldt på vores nødparkeringspladser, og der har især i denne efterårssæson været en stigning. Lige da forbuddet blev indført, var der rigtig fyldt. Det så vi som et udtryk for, at flere tog vores forbud alvorligt og overholdt det, siger Lene Gebauer Thomsen

Der kan holde 40 til 50 lastbiler på nødparkeringen i både Halsskov og Knudshoved.

Derfor kører lastbiler over broen, mens det blæser

Trods forbuddet kan bilister på Storebæltsbroen dog stadig møde varevogne og lastbiler ude på broen, mens det blæser over 15 meter i sekundet, og der er udstedt et forbud for vindfølsomme køretøjer.

Men det er der ifølge Lene Gebauer Thomsen en forklaring på.

Læs også
Hundredvis blitzet ved Storebæltsbroen
Læs også
Hundredvis blitzet ved Storebæltsbroen

For der er rigtig mange lastbiler, der hver dag krydser broen, og de fleste har også gods med. I hvert fald den ene vej. Chaufføren skal selv vurdere, om køretøjet er vindfølsomt. Det kan man for eksempel være, hvis man kører med en tom anhænger

Dermed vurderer Sund & Bælt ikke, om en lastvogn eller lastbil overholder retningslinjerne for vindfølsomme køretøjer eller ej, inden de kører over Storebæltsbroen.


Nyhedsoverblik