Anklager: Mor skal have 12 års fængsel

Onsdag bliver en 63-årig kvinde fra Skælskør fremstillet i retten i Næstved. Hun er tiltalt for at have dræbt sin handicappede datter og står til 12 års fængsel

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 20. januar 2014 blev politiet kaldt ud til et hus i Skælskør, hvor anmeldelsen lød på et muligt drab. Da betjentene gik ind i det gule murstenshus, fandt de en 43-årig kvinde, der var blevet dræbt med en kniv.

12 dage inden havde kvindens mor - en 64-årig kvinde - skåret hende dybt i håndledet med en kniv. Moderen har tidligere i retten forklaret, at hun fik et blackout, hvor hun tænkte, at hverken hende eller datteren var tjent med at leve længere.

Den 64-årige har også forklaret, at hun stak datteren med en kniv, fordi hun var frustreret over, at Slagelse Kommune ikke gav datteren den hjælp, hun havde brug for.

Moderen havde primært selv stået for pasningen af sin handicappede datter. I dagtimerne fik datteren hjælp på en institution, og det var ifølge den 64-årige flytningen til et nyt og ringere behandlingssted, der havde forværret situationen i hjemmet.

Går efter 12 års fængsel
Sagen skulle være foregået som nævningesag, men bliver behandlet som domsmandssag for at få en hurtigere behandling. Strafferammen er dog stadig som en nævningesag. Det betyder, at der er mulighed for en straf på længere end 4 år.

Den 64-årige er tiltalt for manddrab efter straffelovens § 237. Her går anklager Henrik Holten efter en straf på 12 år.

Anklageren kræver også, at den tiltalte mister retten til forsikringssummer og andre ydelser efter datterens død.


Nyhedsoverblik