Alger hærger de danske strande

Der er sket en bekymrende stigning i algebestanden på danske strande, vurderer marinebiolog. Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer til politisk handling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Jørgen Tybrind plejer at tage en dukkert hver morgen på Næsby Strand, som hans hus ligger ud til.

Men den sidste uge har han ikke haft lyst.

- Det har ikke lige indbudt til det, siger han.

Jørgen Tybrind håber snart, algerne forsvinder, så han kan bade ved stranden igen.
Jørgen Tybrind håber snart, algerne forsvinder, så han kan bade ved stranden igen. Foto: Morten Spuhr - TV2 ØST

Der er nemlig skyllet ekstra mange alger og fedtemøg op på stranden. I mængder Jørgen Tybrind ikke før har set.

- Det er simpelthen bjerge af fedtemøg. Det er blevet helt galt indenfor de sidste tre til fem år. Vi kan virkelig se, at der et eller andet, der ikke er godt, siger han.

Hos Danmarks Sportsfiskerforbund er næstformand Morten Jacobsen bekymret for det danske havmiljø.

- Forestil dig en bokser, der har fået en ordentlig mavepuster og er blevet sendt til tælling. Vi er der, hvor vi er ved at være i tvivl om, om bokseren kommer op at stå igen, siger han.

Morten Jacobsen efterspørger en politisk løsning på algeproblemet.
Morten Jacobsen efterspørger en politisk løsning på algeproblemet. Foto: Morten Spuhr - TV2 ØST

Fedtemøget kommer, når der er en stor mængde nærringsstoffer i vandet - blandt andet fra landbrug og spildevand - og det kan have store konsekvenser for dyre- og planteliv.

- Det betyder, at de fødeemner og det ilt, der skal være i vandet for at fisk, krebs og rejer kan leve, er væk. I sidste ende betyder det, at fiskene ikke kan leve derude, siger næstformanden.

Bekymrende udvikling, mener marinebiolog

Inden for det seneste år er udbredelsen af alger steget markant. Det er særligt de trådformede alger, der vokser på sunde alger, der er taget til i vækst. 

Det fortæller Marinebiolog Jens Jeppesen fra Københavns Universitet.

- Det er meget bemærkelsesværdigt. De sidste tre til fem år har vi set en voldsom forværring. Vi tror, at det er på grund af varmere somre og forår kombineret med en meget stor udledning af næringssalte, fortæller marinebiologen.

Marinebiolog Jens Jeppesen er bekymret.
Marinebiolog Jens Jeppesen er bekymret. Foto: Morten Spuhr - TV2 ØST

Der er grund til den bekymring, som Morten Jacobsen udtrykker, vurderer Jens Jeppesen.

- Fundamentet for vores liv på jorden er, at vi kan bevare økosystemerne ude i havet. Så enhver trussel mod det er meget bekymrende. Især når det sker på så få år, siger han.

Næstformand for Danmarks Sportsfiskerforbund, Morten Jacobsen, kalder på politisk handlekraft. 

Læs også
Nu kan der igen bades i populær sø
Læs også
Nu kan der igen bades i populær sø

- Det vi efterspørger, det er nogle politiske løsninger og noget politisk mod til at tage hånd om de her problemer. Det er som om, at der bliver talt om problemerne, men der bliver ikke gjort nok, siger han. 

Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer lystfiskere til at tage billeder og video af alger og iltsvind og sende det til dem i løbet af sommeren. 


Nyhedsoverblik