Ældre mand fragtet væk i helikopter

En 41-årig mand er i forbindelse med sagen blevet varetægtsfængslet og er sigtet for forsøg på manddrab og trusler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ældre mand er natten til onsdag blevet fløjet til Odense Universitetshospital efter et knivstikkeri på Baggade i Korsør, som blev anmeldt til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi klokken 04.46. 

I forbindelse med sagen blev en 41-årig gerningsmand anholdt. Manden blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved onsdag klokken 13.30.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre og den 41-årige gerningsmand blev sigtet for forsøg på manddrab og trusler.

Stak mod halsen

Manden er varetægtsfængslet frem til den 28. september. 

Det oplyser Cecilie Pinnerup, som er anklagerfuldmægtig ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Hun oplyser, at gerningsmanden blandt andet har stukket med en kniv mod halsen på den ældre mand. I løbet af onsdag formiddag var meldingen, at den ældre mand er uden for livsfare.

Ifølge vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er det familiestridigheder, der er årsagen til knivstikkeriet.



Nyhedsoverblik