Ifølge politiet er der tale om cirka 20 får, der har forvildet sig ud på Vestmotorvejen mellem Slagelse og Sorø i østgående retning.
Politiet skriver på det sociale medie X, at fårene lige nu går i nødsporet.
Politiet er på vej ud til stedet og opfordrer bilisterne til at køre forsigtigt i området mellem afkørsel 37 og 38.
Politiet oplyser ligeledes, at de lørdag morgen har fundet frem til ejeren, der nu er på vej ud for at indfange fårene.