90-årig kvinde med rollator overfaldet på kirkegård

Politiet jagter en mand, der skubbede en 90-årig kvinde væk fra hendes rollator og udsatte hende for røveri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En tur på kirkegården i Korsør udviklede sig onsdag eftermiddag dramatisk for en 90-årig kvinde.

Her blev kvinden klokken 13.37 udsat for et røveri ved Kjærsvej på hjørnet af Nankes Plads i det centrale Korsør.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote Det er unfair

Jens Jedig Christiansen, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Ifølge politiet besøgte kvinden, der stammer fra lokalområdet, kirkegården, da hun blev skubbet væk fra sin rollator af en maskeret mand og frarøvet sin taske med kontanter, telefon og diverse personlige kort.

- Vi kan alle sammen blive enige om, at det er unfair, siger Jens Jedig Christiansen, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Råbte om hjælp

Under røveriet og efter kvinden blev skubbet omkuld, råbte hun flere gange om hjælp, hvorefter et venligt vidne hjalp den ældre kvinde op igen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kvinden blev klokken 13.37 udsat for et røveri ved Kjærsvej på hjørnet af Nankes Plads i det centrale Korsør.
Kvinden blev klokken 13.37 udsat for et røveri ved Kjærsvej på hjørnet af Nankes Plads i det centrale Korsør. Foto: Skraafoto.dk, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

- En anden dame havde cirka 200 meter derfra hørt hende råbe om hjælp, og det havde hun reageret på, siger Jens Jedig Christiansen.

- Mig bekendt er der ikke sket den ældre kvinde noget, tilføjer han.

Gemte ansigtet bag elefanthue

Røveren slap dog væk fra kirkegården, og politiet håber nu, at eventuelle vidner kan hjælpe med at fange gerningsmanden og dermed opklare sagen.

- Hvis set noget mistænkeligt eller på anden måde har oplysninger til sagen, så er politiet selvfølgelig interesseret i at høre fra den pågældende, siger Jens Jedig Christiansen.

Læs også
Kirkegård plaget af tyverier fra gravsteder - nu kan videoovervågning være på vej
Læs også
Kirkegård plaget af tyverier fra gravsteder - nu kan videoovervågning være på vej

Røveren beskrives som 165-170 centimeter høj, almindelig til kraftig af kropsbygning, iført sorte bukser, sort jakke og elefanthue.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik