Der er mangel på folk, der vil være frivillige brandmænd, men 67-årige Hans Christensen har netop fejret 50 års jubilæum som frivillig i korpset, og han har ikke planer om at stoppe lige foreløbig.
- 50 år det smider man ikke bare lige væk. Det kan man ikke, så jeg fortsætter til den bitre ende, siger Hans Christensen.
Kopi af Storebæltstunlen
Vi møder ham på Brand- og Redningsskolen lige uden for Korsør, hvor han er i gang med at gøre klar til en brandslukningsøvelse i Brandskolens godt 60 meter lange kopi i af.
Helt officielt hedder den RESC- Center for Rescue & Safety, og da skolen blev grundlagt 1980’erne var Hans Christensen med til at grave ud.
Hans Christensen gik ind brandvæsnet på den tid, hvor andre var optaget af ungdomsoprør, pigtrådsmusik og trompetbukser, og siden har han holdt ved.
Det meste af tiden som frivillig ved siden af sit andet arbejde, men han har i årenes løb også været ansat i forskellige stilling hos Falck og beredskabet.
Datter følger i fars fodspor
Med sig har han sin datter Lene Christensen, der også er frivillig hos brandvæsnet. Siden hun var lille har hun ligesom sin far været optaget af brand- og redningsaktioner:
- Når radioen lød så rendte jeg ud til bilen og låste op, og tog hans tøj ud, så han bare lige skulle hoppe, og så sørgede jeg ellers for at der var fri bane, når han skulle afsted, fortæller hun.
En smøg dulmede nerverne
Når man i 50 år har været en del af brand- og redningskorpset, så har man set lidt af hvert, og Hans Christensen husker især de trafikulykker, hvor der har været børn involveret:
- Før i tiden, der røg man bare en smøg for at dulme nerverne, men i dag bliver der lavet debriefing, og det synes jeg er en rigtig god ting, fortæller Hans Christensen, der ikke har tænkt sig at lægge uniformen på hylden foreløbig.
- Jeg fortsætter som frivillig, så længe helbredet holder til det, siger han.