2 fiskere reddet efter kæntring

2 fiskere blev mandag reddet i land i Stigsnæs efter deres jolle var kæntret i Storebælt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

2 fiskere meldes i god behold, efter deres jolle mandag formiddag kæntrede i Agersø Sund, og de begge havnede i vandet.

Det oplyser Søværnets Operative Kommando til TV2 ØST.

De 2 fiskere var sejlet ud i en lille, hvid jolle, og fik reddet sig op på bunden af den kæntrede jolle.

- De 2 blev reddet af en tililende fisker fra Agersø, og de blev bragt til Stigsnæs. De var kolde, men ellers i god behold, siger Stabsvagten ved Søværnets Operative Kommando til TV2 ØST.

Bragt til sygehuset

Ifølge TV2 ØSTs oplysninger er de 2 fiskere for en sikkerheds skyld blevet indbragt til undersøgelse på sygehuset, men vurderingen er, at de ikke har behov for lægehjælp.

Ifølge DMI er vandtemperaturen i området mandag morgen 8,2 grader.


Nyhedsoverblik