15-årigt filmtalent begejstrer anmelderne - vil leve af at være skuespiller

For tiden kan danskerne opleve Flora Ofelia Hofmann Lindahl i rollen som Holly i DR-serien Ulven Kommer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da hun var ni, vandt hun børnenes Melodi Grand Prix, og tre år senere havde hun en af hovedrollerne i familiefilmen Landet af Glas. 

Men det er nu, filmbranchen for alvor får øjnene op for 15-årige Flora Ofelia Hofmann Lindahl fra Bisserup på Sydvestsjælland. 

I disse uger kan hun opleves i bedste sendetid søndag aften i DRs nye dramaserie, Ulven Kommer, der har fået flotte anmeldelser. Serien handler om teenagepigen Holly, spillet af Flora Ofelia Hofmann Lindahl, som anklager sin stedfar for vold. Hun er blevet rost for sin præstation. 

quote Jeg tror da godt, jeg vidste, hun kunne spille, men det har været ret imponerende at se, at hun er så god

Freja-Bella Hofmann Lindahl, storesøster

- Det er mærkeligt at se sig selv og ens ansigt på DR. Det er også lidt vildt at se mig være så ked af det, fordi det ligger så langt væk fra den virkelighed, jeg kommer fra, siger Flora Ofelia Hofmann Lindahl til TV2 ØST. 

Ny film på vej

Ulven Kommer er den foreløbige kulmination på en kort, men spirrende skuespillerkarriere, der også allerede tæller at have lagt stemme til flere tegnefilm. Men mere er allerede på vej.

Flora Ofelia Hofmann Lindahl har for nylig afsluttet optagelserne til filmen Høst, der er en filmatisering af bogklassikeren En Dødsnat fra 1912 af Marie Bregendahl. Her spiller hun en af hovedrollerne og overfor blandt andre Lisbet Dahl og Thure Lindhardt. 

- Det er en periodefilm fra 1800-tallet, og det har været meget sjovt og spændende at skulle sætte sig ind i den periode, når man kommer fra 2020, har hun tidligere sagt til TV2 Fyn under optagelserne.

Artiklen fortsætter under billedet.

Til næste år kan man opleve Flora Ofelia Hoffman Lindahl i filmen Høst, der er optaget på Fyn.
Til næste år kan man opleve Flora Ofelia Hoffman Lindahl i filmen Høst, der er optaget på Fyn. Foto: Arkivfoto

Fra sidelinjen følger familien begejstret og støttende med.

- Jeg tror da godt, jeg vidste, hun kunne spille, men det har været ret imponerende at se, at hun er så god, siger storesøster Freja-Bella Hofmann Lindahl.

rotary2.jpg
Læs også
Ønsketræ i storcenter skal give udsatte børn en julegave
rotary2.jpg
Læs også
Ønsketræ i storcenter skal give udsatte børn en julegave

- Det er ret vildt at sidde og se Flora. For det er jo Flora, men det er ikke Flora. Det skulle jeg lige forholde mig til i starten, siger faren Jesper Hofmann Lindahl om datterens rolle i Ulven Kommer. 

Filmbranchen trækker mere end skolen

Oven i det hele skal 15-årige Flora Ofelia Hofmann Lindahl også lige finde tid til skolearbejdet i 9. klasse på Herlufsholm Kostskole. Hun indrømmer imidlertid gerne, at skuespillet trækker noget mere end bøgerne.

- Jeg går selvfølgelig op i karakterer, men det er ikke det, der fylder allermest. For jeg er rimelig sikker på, hvad jeg vil i fremtiden, siger hun med et lille, men meget afslørende smil.

For det er filmbranchen, Flora Ofelia Hofmann Lindahl vil fortsætte med at være i, og drømmen er at uddanne sig til skuespiller og leve af det, fortæller hun. 

Og selvom hendes ambitioner er tårnhøje, har hun stadig fødderne solidt plantet i jorden. Og hjemme i sydvestsjællandske Bisserup er der stor opbakning fra familien.

Artiklen fortsætter under billedet.

Søster Freja-Bella og far Jesper Hofmann Lindahl er stolte af familiemedlemmet Floras præstationer. 
Søster Freja-Bella og far Jesper Hofmann Lindahl er stolte af familiemedlemmet Floras præstationer.  Foto: Arkivfoto

- Der er ingen tvivl om, at der er en hård branche at bevæge sig ud i, så det er godt at kunne holde begge ben på jorden, og det kan hun sagtens, for det er ligepræcis sådan, hun er. Flora er Flora, siger far Jesper Hofmann Lindahl.

Filmen Høst får biografpremiere over hele landet den 21. oktober 2021.


Nyhedsoverblik