Tyve får tyvekoster igen af politiet

Tyve med mange indbrud på samvittigheden kan ende med at gå fri - fordi vi danskere er alt for dårlige til at skrive navn på vores ting.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sådan er virkeligheden i politikredsenes jagt på indbruds-syndere. Betjente må aflevere ting tilbage til tyve, selv om de er overbeviste om, at det er tyvekoster.

Det sker, fordi de retmæssige ejere ikke har mærket deres fladskærm, noteret serienummer på hverken digitalkameraet eller taget fotos af guldringen. Det skriver DAGBLADET Køge.

John Jakobsen, leder af indbrudsgruppen i Midt- og Vestsjællands Politi, ærgrer sig.

- Det sker ganske ofte, at vi må udlevere ting igen, som vi har fundet under en ransagning hos
en kriminel, forklarer han.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplever man det samme.

- Hvis vi har 50 koster, så står vi ofte tilbage med nogle ting, som vi ikke kan placere, selv om vi har mistanke om, at
det er stjålet. Men du kan ikke tage noget fra en, hvis du ikke kan bevise, at det ikke er hans, fortæller Niels Denny Sørensen, der er leder af lokalpolitiet i Næstved.

Begge opfordrer kraftigt sjællænderne til at blive bedre til at registrere deres ting.

/Ritzau/


Nyhedsoverblik