Et indbrud i en villa på Grønsundvej i Sønderkirkeby blev i nat afværget, da husets beboere vågnede ved lyden af de ubudne gæster.
Tyve var ved at bryde et stuevindue op, da beboerne vågnede og tændte lys i soveværelset. Det fik tyvene til at forsvinde.
I samme område omkring Horbelev og Stubbekøbing skete yderligere fem indbrud, og hos Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi er man ret sikre på, at det er de samme tyve, der har været på spil.
I alt var der 12 indbrud i den sydlige politikreds.
Nordpå melder Midt- og Vestsjællands Politi om 21 indbrud fordelt i hele politikredsen, og det er et godt stykke over gennemsnittet.