Tattoo-hærværkssager er fortsat uopklarede

Natten til den 3. oktober var flere tatovørforretninger i regionen udsat for hærværk. Politiet er stadig på bar bund i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I løbet af den seneste uge har politiet undersøgt en række hærværksepisoder mod tatovører i Nykøbing Falster, Næstved, Holbæk og Rødovre, men efterforskningen har endnu ikke båret frugt.  

Se også: Flere tatovør-forretninger udsat for hærværk

Det oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Sjællandske.

Smadrede ruderne

I Næstved gik hærværket ud over 2 forskellige butikker. I Jernbanegade blev en stjålet Toyota kørt ind i forretningens facade, mens ukendte gerningsmænd på stort set samme tidspunkt smadrede ruderne i en tattoo-shop i Kindhestegade.

- Vi har ikke fundet noget, der viser, der er en sammenhæng. Vi har fundet nogle spor og tekniske beviser, men det tager tid, inden der kommer svar, siger Søren Ravn-Nielsen til avisen.

Rødovre, Nykøbing Falster og Holbæk

Også butikker i Rødovre, Nykøbing Falster og Holbæk blev samme nat udsat for lignende hærværk. Politiet arbejder derfor sammen med flere politikredse for at finde frem til de personer, der står bag. 

- Vi efterforsker sagerne hver for sig, men vi taler sammen, siger Søren Ravn-Nielsen.


Nyhedsoverblik