Der er tæt trafik og kø flere steder i landet lige nu.
Især ved Storebæltsbroen er der på mange trafikanter på vej mod Fyn og Jylland.
- Den tætte trafik begynder ved 40A ude ved Slagelse Vest. Der begynder de at køre ganske tæt, siger Mette Nedergaard, Vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
Kødannelse ved betalingsanlæg og over Fyn
Ifølge Vejdirektoratet er det særligt omkring Storebæltsbroen og over Fyn, at der lige nu er mange biler.
- Her må bilister forvente pletvis kødannelse og tæt trafik fra Odense og hele vejen mod Middelfart, siger Mette Nedergaard fra Vejdirektoratet.
Ifølge Vejdirektoratets prognoser er det forventeligt, at der vil være mest trafik i dag imellem 11-14. Det skyldes også, at der er mange konfirmationer i regionen i dag.
Skal du ud at køre i storebededagsferien? Se vores forventninger til trafikken her: https://t.co/REtndlOsGG #dktrafikinfo pic.twitter.com/5dZ8BTceZY
— Vejdirektoratet (@vejdirektoratet) May 16, 2019
Opfordring: Hold afstand og kør efter forholdene
Mange sjællændere er allerede på vej mod Fyn og Jylland, og derfor lyder der også en klar opfordring til de trafikanter, som har bevæget sig ud i trafikken.
Husk at hold afstand og kør efter forholdene. Ta’ lidt af farten på grund af regn
- Hvis de alligevel sidder ude i deres bil, er det en god idé, at de holder afstand. Lige så snart der sker et uheld, så sætter det en prop i trafikken lige med det samme, siger Mette Nedergaard.
På grund af regn er der også nedsat sigtbarhed, for det regner kraftigt mange steder:
- Derfor opfordrer vi til: Husk at hold afstand og kør efter forholdene. Ta’ lidt af farten på grund af regn.
Hvis man ikke er kørt endnu, så anbefaler Vejdirektoratet at vente med at køre til efter klokken 14.00, for så glider trafikken nemmere
Ingen trafik mod færgerne
Ifølge Vejdirektoratet er der ingen melding fra Sjællands Odde eller ned mod Rødby og her skulle trafikken efter sigende glide fornuftigt.
I disse dage henover Bededagsferien er der fleres tusinde mennesker samlet til det årlige kræmmermarked Døllefjelde-Musse Marked.
- Det kunne godt give noget mere trafik, men det ser ud til, at regnvejret desværre for Døllefjelde-Musse holder folk derhjemme. Lige omkring markedet er der dog masser af biler, siger Mette Nedergaard.
Læs mere om Vedirektoratets forventinger til trafikken omkring Store bededag her.