¨

Sydsjællands Politi: Problem med at ringe 112 fra mobiler

​Alarm 112 er nede på Sydsjælland, hvis du ringer fra en mobiltelefon. Det gælder måske også andre steder.

Hvis du har brug for at ringe 112 på Sydsjælland, så skal du ringe fra en fastnet telefon og ikke en mobiltelefon.

For i øjeblikket kan der ikke ringes 112 fra mobiltelefon, oplyser vagtchef Ove Christoffersen fra Sydsjællands Politi.

- Du kan ikke ringe 112 fra en mobiltelefon. Vi ved ikke, hvad årsagen til problemet er, og derfor ved vi heller ikke, hvor lang tid der kommer til at gå, før problemet er løst, siger han.

Ove Christoffersen siger, at han har været i kontakt med lederen af 112 på landsplan. Og her er meldingen, at Rigspolitiet er sat ind i sagen.

      /ritzau/

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App