Supermarkeder tilbagekalder figner: Risiko for gift i posen

Dagrofa ApS tilbagekalder et parti figner, efter man har fundet et for højt indhold af svampegiften aflatoxin i produktet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kig lige en ekstra gang på posen, inden du fører en håndfuld tørrede spanske figner op mod munden.

Fignerne er solgt i MENY, SPAR, KIWI, Min Købmand samt købmænd og kiosker uden for kæden Dagrofa ApS, der står tilbagekaldelsen.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

De spanske myndigheder har oplyst kæden, at der er påvist et for højt indhold af aflatoxin i fignerne. Derfor kaldes de tilbage. 

Aflatoxin er et giftstof, som produceres af svampe på fignerne. Tilstedeværelse af svampegiften er uønsket i fødevarer.

Hvis man har en pose spanske figner af den type, som bliver kaldt tilbage, bør man kassere eller levere produktet tilbage til butikken, hvor de er købt.

Tørrede spanske figner