¨

Store regionale forskelle på borgernes afdrag på huset

Lollands Bank i Nakskov. Foto: Google Street View

Borgerne på Lolland er dem i Danmark, der i gennemsnit afdrager mest på deres realkreditlån i huset. Der er store forskelle i afdragene i vores område.

Når en gennemsnitlig dansker afdrager ti kroner på deres lån, så afdrager borgerne på Lolland nærmere 15 kroner.

Det viser en opgørelse fra Nationalbanken over, i hvor stor grad danskerne afdrager på deres lån.

Tallene viser, at mens danskerne i gennemsnit afdrager 23.500 kroner for hvert lånt million, så var tallene på Lolland helt oppe på 36.800 kroner i 2018.

Ikke overraskende, så er det især husejere i dyre huse i København og i Nordsjælland, der afdrager mindst, mens det er lettere for borgerne på Lolland at afdrage.

Forskellene på afdragene i de enkelte kommuner er blevet større det seneste år. I Gentofte nord for København afdrog man eksempelvis til sammenligning kun 15.300 kroner por lånt million i realkreditlån sidste år.

Store forskelle i vores område

Selvom der er stor forskel mellem landsdelene, så er der også i vores område store forskelle på afdragene. 

I Lolland Kommune betaler man mest i afdrag på lånene - mens Holbæk er den kommune, hvor man afdrager mindst. I Holbæk afdrager man i gennemsnit 25.500 kroner om året på sit lån.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App