Soldiers of Odin stopper i Danmark

De havde nærmest ikke nået at slå rødder i Danmark, før de tog valget om at nedlægge sig selv. Soldiers of Odin er nu en saga blot.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Soldiers of Odin har nærmest kun mødt modstand siden foreningen blev etableret i Danmark. Kritikken har blandt andet været, at Soldiers of Odin skulle være højreekstremistiske og racistiske.

Vi har brugt enormt meget tid på at skulle bekæmpe de påstande

I går valgte de så at nedlægge den danske afdeling. Foreningen var oppe på omkring 150 medlemmer på landsplan.

Ifølge regionslederen i Vestsjælland, Arne Andersen, så var de trætte af, at de hele tiden skulle forsvare sig selv.

- Vi var meget trætte af at blive sammenlignet med Soldiers of Odin i Finland og de påstande om, at vi skulle være højreekstreme og nacister. Det er vi altså ikke. Vi har brugt enormt meget tid på at skulle bekæmpe de påstande. Derfor er vi blevet enige om, at vi hellere vil bruge vores tid på at hjælpe folk, frem for at bruge vores tid på at slås med medierne, siger Arne Andersen, der var regionsleder i Vestsjælland.

Soldiers of Odin var ellers i gang med at etablere sig i Kalundborg. 

Starter ny forening

Arne Andersen fortæller, at næsten 120 medlemmer har valgt at fortsætte i en ny forening, som de har valgt at kalde Nattevægerne.

- Det har hele tiden været vores formål at skabe ro og orden i nattelivet, så derfor har vi valgt at starte en ny forening og hviske tavlen ren, siger Arne Andersen.

Og fortsætter.

- Der er nogen, der har valgt at melde fra, og det er nok også dem, der hellere vil køre Soldiers of Odin ligesom den kører i Finland, så det er fint, de ikke er med længere, siger han.

Der går dog omkring et par måneder før man kan se Nattevægterne ude i nattelivet. De næste par måneder vil de bruge på at få foreningen stablet ordenligt på benene.

       


Nyhedsoverblik