Soldater angrebet i ly af sandstorm

De 11 sårede soldater i Afghanistan havde ikke en chance for at se angrebet komme. En sandstorm som den på billederne her gjorde det umuligt for dem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da de danske soldater i Afghanistan i går aftes blev angrebet, var det i ly af en af de kraftige sandstorme, som er typiske for området.

Billederne er taget i lejren Bridzar mandag eftermiddag, og de viser, hvor kraftig en sandstorm kan være. Det var under ly af netop en sådan sandstorm, at danske tropper i går aftes blev angrebet i mørket.

Sandstormen gjorde det i første omgang umuligt at fragte de sårede til felthospital med helikopter. Derfor blev ambulancer sat ind, men stormen nåede at lette, før ambulancerne nåede frem. Dermed lykkedes det alligevel at fragte de sårede med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion.

Billederne i denne artikel er taget af TV2 ØSTs fotograf Anders Albjerg.

Anders Albjerg er sammen med to kolleger lige nu i Afghanistan for at filme til en række programmer om Antvorskov-soldater i krig. Alle tre Øst-medarbejdere vender tilbage til Danmark torsdag.


Nyhedsoverblik