For de fleste danskere står demokratisk deltagelse og engagement i foreningsliv og frivilligt arbejde som et ideal. Men hvor det i de større byer ofte forbliver et ideal, er det på de mindre danske øer og i tyndtbefolkede kommuner en nødvendighed. Derfor kan de befolkningstætte områder i landet lære meget om engagement af det såkaldte Udkantsdanmark.
Det siger Bjarne Ibsen, professor og leder af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet, til Kristeligt Dagblad på baggrund af en ny analyse fra tænketanken Cevea, som forsøger at rangliste de 98 danske kommuner efter demokratisk deltagelse i form af foreningsengagement, valgdeltagelse ved det nyligt afholdte kommunalvalg og antal kandidater pr. indbygger.
På de fem øverste pladser ligger Fanø, Læsø, Samsø, Rebild og Ærø. De nordvestjyske kommuner Struer og Lemvig følger lige efter, mens en række københavnske omegnskommuner ligger i bunden af listen sammen med store provinsbyer som Vejle, Esbjerg, Odense og - allersidst på listen - Horsens.
Lolland og Falster er blandt de øer, hvor der er flest foreninger pr. tusind ibyggere, skriver Kristeligt Dagblad.
Københavns Kommune er nummer 86.
"Jeg mener, vi skal passe på, hvad vi kalder Udkantsdanmark, for der er store geografiske forskelle på de mindre øsamfund og andre tyndtbefolkede områder. Men når man bor på lang afstand af en større by, ved man, at man ikke kan tage foreningslivet for givet. Hvis det skal bestå, er man derfor nødt til at engagere sig, og denne nødvendighed er med til at gøre det ekstra meningsfuldt," siger Bjarne Ibsen.
Læs resten af artiklen på www.k.dk
/ritzau