Skovflåten kan være fortid om 15 år

Det er en ubehagelig overraskelse, når man efter en tur i skoven finder en flåt på kroppen. Men de frygtede blodsugere kan være fortid om 15 år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De er næsten ikke til at se og bider sig fast de særeste steder.

Men nu kan de frygtede blodsugere være fortid om 15 år.

Et hold af 93 internationale forskere har nemlig kortlagt flåtens DNA, og det er et vigtigt fremskridt i kampen mod flåtbid, fortæller Ming Chen, overlæge på mikrobiologisk klinik på Sygehus Sønderjylland, til DR Syd

- Det er meget stort og betyder, at der kan komme nye løsninger til at undgå skovflåter, siger han til radioen.

Kan overføre sygdommen borrelia

Skovflåten kan blandt andet overføre sygdommen borrelia, der kan give muskellammelser.

Men nu hvor man kender DNA'et, kan man i fremtiden udvikle midler, der modvirker flåtbidene, siger Ming Chen.

- Man kan udvikle vacciner eller cremer mod skovflåten, men det vil tage tid, siger han til DR Syd.

Omkring 15 procent af de danske skovflåter bærer borrelia-bakterien, viser tal fra Statens Serum Institut.


Nyhedsoverblik