Protester mod svensk ambulancefirma

Det svenske ambulancefirma Samariten, der bl.a. skal køre ambulancekørsel i Region Sjælland møder modstand. Modstanden kommer fra støttegrupper og underskriftindsamlinger på nettet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Protesterne mod det svenske ambulancefirma Samariten vokser og vokser. Foreløbig kæmper mere end 27.000 danskere på nettet for bl.a. at beholde Falck i Region Sjælland og Københavns Brandvæsen i hovedstaden.

Kampen foregår først og fremmest via tre store støttegrupper på netsiden Facebook og med underskriftsindsamling på en hjemmeside oprettet til formålet, skriver Nyhedsbrevet 3F.

De to største støttegrupper kræver: "Fingrene væk fra Københavns Brandvæsen" og "Nej til at Samariten skal drive ambulancevirksomhed i Danmark.

Disse grupper har henholdsvis knap 12.000 medlemmer og godt 7000 medlemmer.  Til sammenligning kan Samariten kun hente opbakning fra knap 300 støtter.