For mange ofre går der lang tid, før de kan sætte et punktum, efter de har været udsat for en grim oplevelse.
Der går nemlig ofte lang tid, før den tiltalte i en sag får sin dom.
De seneste par dage har TV ØST kunnet fortælle om to ofre, der begge har måttet vente syv måneder, før der faldt dom i sagerne. Begge sager er anket og venter på at komme for landsretten.
De tre måneder, der er udstukket som retningslinjer for, hvornår man skal have sin sag for landsretten, dem skal vi altså overholde
Den gennemsnitlige ventetid er på nuværende tidspunkt på et halvt år, viser tal fra Østre Landsret.
Nu kræver en række politikere, at justitsministeren får rodet bod på den lange ventetid.
Formand for retsudvalget: Det er ikke acceptabelt
Uacceptabelt og uholdbart, at ofre skal vente op til syv måneder på at få en afklaring. Sådan lyder ordene fra flere politikere, når de hører om, hvor lang tid der går inden domsafsigelse.
- Jeg synes ikke, det er acceptabelt, at man skal vente i så lang tid. Man bliver revet ud af sin sammenhæng på et splitsekund, og i det omfang sådan noget tager for lang tid, tager det også lang tid at opnå healings proces, siger Peter Skaarup (DF), formand for Folketingets Retsudvalg.
Lars Rasmussen fra Haslev blev i september 2017 overfaldet umotiveret på åben gade med slag og spark mod hovedet og resten af kroppen. Han måtte vente i syv måneder på en domsafsigelse. Nu er sagen anket til landsretten og han frygter, han skal vente endnu længere.
- Det koster samfundet, at der er mennesker, der ikke kan komme videre. I sager som disse går ofre typisk ned i tid eller bliver sygemeldte, siger Peter Skaarup.
Kravet om tre måneders behandlingstid skal overholdes
17-årige Camilla Hylleberg Hansen er også fra Haslev og har gået i samme venteposition som Lars Rasmussen.
I juni 2017 anmeldte hun en voldtægt, som manden blev dømt for i byretten i november. Dommen blev anket, og han skulle have været for Østre Landsret i februar, men her blev sagen udskudt. Derfor kan hun nu risikere at løbe ind i ham nede på gaden.
- Det er jo helt uholdbart, at når man er dømt i byretten, så kan man gå ned på gaden og møde dem, der er ens ofre, fordi retssystemet ikke lever op til de krav, der er i forvejen, siger Kaare Dybvad (S), der er medlem af retsudvalget.
Tal fra Østre Landsret viser, at den gennemsnitlige ventetid fra 2013-2017 har været over seks måneder i straffesager. På trods af landsrettens egne retningslinjer der lyder på, at sager som omhandler vold eller voldtægt gerne skulle behandles indenfor tre måneder.
- De tre måneder, der er udstukket som retningslinjer for, hvornår man skal have sin sag for landsretten, dem skal vi altså overholde, siger Kaare Dybvad.
Justitsministeren må rette op på det
Kaare Dybvad kræver nu sammen med retsudvalgets formand, at justitsministeren går ind i sagen.
- Justitsministeren må tage fat og sørge for, at han overholder de retningslinjer, som hans eget ministerium siger, og det er max tre måneder fra, man er dømt i byretten til den kommer i landsretten.
Også formanden for retsudvalget, Peter Skaarup, pointerer, at han vil bede justitsministeren om at kommentere på det og rette op på det. Ifølge Peter Skaarup er det nødvendigt, at man går sagskæderne igennem.
Gennemsnitlig behandlingstid:
- I følge tal fra Østre Landsret er lange sagsbehandlingstider en klar tendens.
- Tallene viser at den gennemsnitlige ventetid fra 2013-2017 har været over seks måneder i straffesager.
- Landsrettens egne retningslinjer der lyder på, at sager som omhandler vold eller voldtægt gerne skulle behandles indenfor tre måneder.
- Man må kigge på sagsgangene. Der må ligge en opgave for regeringen i at gennemgå de her sager fra A til B. Det er ikke bare hos domstolene, det går for langsomt. Det sker også ved politiet hos anklagemyndigheden, siger Peter Skaarup.
Presset stiger på anklagere, dommere og domstole
Der er jo et stort pres på mange af de anklagere, der skal tage sagerne både i byretterne og landsretterne, mener Kaare Dybvad, og det er ifølge ham justitsministeriets ansvar at sørge for, at de har de ressourcer, de skal bruge.
Også dommerne og domstolene oplever et enormt pres, mener Enhedslistens retsordfører Rosa Lund.
Hun mener, at en af grundene til, at det er sådan, er, at politiet har en hård indsats over for bandekriminalitet og at de sager har førsteprioritet. Det betyder, at alle andre sager må vente.
- Man har lavet de her strengere straffe mod bandekriminelle og den her indsats uden at tilføre flere ressourcer til den del af vores retssystem, som er den dømmende magt, siger hun.
Ifølge hende er indsatsen over for bandekriminalitet fejlslået.
- Bandemedlemmer bliver straffet hårdere, men de er tilbage i bandekriminalitet, så snart de forlader fængslet. Det siger noget om, at vi skal kigge mere på exit-strategier og den slags, siger Rosa Lund.