Politiet har brugt i alt 737.000 timer på at bevogte grænsen.
De har stået der i over et år nu for at sikre, at der ikke opstår "kaotiske tilstande" med asylstrømme til Danmark.
Det skriver Berlingske.
I de timer har politiet foretaget 3,8 millioner kontroller af personer, som vil krydse grænsen. Ud af dem er 3.515 nægtet indrejse, mens 246 personer er blevet sigtet for menneskesmugling. Det viser en optælling, som avisen har foretaget.
Henning Bang Sørensen, lektor ved Syddansk Universitet mener, at det er ressourcespild.
- Jeg anser det som uendeligt mange ressourcer spildt på symbolpolitik, siger han til avisen.