Politi og regioner slås om 112-opkald

Regioner vil afskære politiet, når borgere ringer 112 med sygdom og tilskadekomst. Et problem, mener politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad vejer tungest?

Politiets mulighed for at indsamle oplysninger fra et muligt gerningssted, eller sundhedsvæsnets tavshedspligt når folk kommer til skade?

Det er essensen af den konflikt, der verserer mellem politiet og regionerne i kølvandet på, at regionerne siden maj har overtaget opgaven med at sende ambulancer i forbindelse med 112-opkald.

Indtil videre kan politiet fortsat lytte med, når en borger har ringet 112 og taler med en sygeplejerske, men det vil regionerne sætte en stopper for.

Meningen er, at politiet skal logges af samtalen, når det står klart, at opkaldet ikke gælder en politiopgave.

Men dermed risikerer politiet ifølge lederen af alarmcentralen i Aarhus, vicepolitikommissær Klaus Møller, at gå glip af livsvigtig information.

- Mennesker, der ringer 112, er ofte under pres og tænker irrationelt. De fortæller, at en person er kommet til skade, mens det måske først senere i en bisætning kommer frem, at de blev overfaldet, eller at gerningsmanden stadig er til stede og truer dem, siger han.

- Desværre har vi misset information om, at der var giftige dampe eller en gerningsmand med en kniv, fordi vi ikke måtte lytte med på sygeplejerskens samtale, siger Klaus Møller.

I Region Hovedstaden ser akutchef Freddy Lippert anderledes på sagen.

- I sundhedsvæsnet har vi tavshedspligt, siger han.

- Det er patienternes forventning og ret, at de oplysninger, de giver os, behandles fortroligt og ikke kommer til andres kendskab, uden at vi har patientens samtykke til det.

Spørgsmål: Men hvad kunne den konkrete konsekvens være af, at politiet lytter med?

- Vi frygter, at nogle undlader at ringe om sygdom og tilskadekomst, hvis de tror, at politiet lytter med. Det vil undergrave tilliden til sundhedsvæsnet, og der vil være patienter, der ikke får akut hjælp, fordi de ikke tør ringe, siger han.

Regionerne drøfter i øjeblikket sagen med Rigspolitiet og Sundhedsministeriet for at finde den bedste løsning på konflikten.

/ritzau/


Nyhedsoverblik