Pas på goplerne

Vi nyder solen med ture på stranden. Men kig dig godt for inden den afkølende dukkert. Der er mange brandmænd i øjeblikket.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Med et godt stykke over 20 grader og skyfri himmel tager mange på stranden. Det gode vejr betyder dog også mere føde til brandmænd i vandet, og derfor er de ved at være hyppige gæster langs strandene.

Specielt ved fralandsvind kan brandmændene komme tæt på kysten. Det sker, fordi det varme vand i overfladen bliver blæst ud mod havet, og den køligere understrøm, som brandmændene godt kan lide, suges ind.

  • Hvis du bliver brændt af en brandmand, så kan du følge disse råd:
  • Stå op af vandet med det samme
  • Forsøg at skylle brandtrådene af
  • Undgå at gnide eller klø på det brændte sted
  • Det brændte område overhæles med eddike, hvis du har det ved hånden. Lad det virke 30-60 sekunder.
  • Skrab trådene af huden med en barberskraber, kreditkort eller lignende. Skrab kun i én retning.

(Kilde: Sundhedsguiden.dk)