Plankebøf
Ingredienser:
4 stk. kalve filet
6 stk. bagekartofler
10 stk. æggeblommer
4 stk. gulerødder
2 stk. persilleroder
1 stk. knold selleri
5 dl. rødvins sauce
Fremgangsmåde:
Skræl kartoflerne, kog dem møre i usaltet vand, hæld vandet fra og kom kartoflerne tilbage i gryden og lad dem dampe af så væsken er helt væk. Mos kartoflerne, rør æggeblommer og peber i og smag til med salt.
Skræl gulerødder, persillerod og selleri, skær dem i mindre stykker og blancher* rodfrugterne i let saltet vand.
Sprøjt mosen i en ring på en planke, bag den i oven ved 160 grader til den er gylden. Brun bøfferne af på panden på begge sider og kom dem i ovnen, hvor plankerne allerede står, og lad bøfferne stege i 9 min.
Tag kødet ud og lad det hvile i 6 min. , rist derefter rodfrugterne i ovnen til de er gyldne. Anret rodfrugterne flot rundt om mosen, saucen kommes ned i hullet i mosen, og kødet lægges på anretningen.
*Blancher:
Kom rodfrugterne i letsaltet kogende vand, lad dem koge op og kom dem så i et iskoldt vandbad.