I Guldborgsund Kommune er forældrene til 13-årige Martin Holm-Frederiksen, der har autisme, frustrerede. Deres søn trives ikke i den lokale folkeskole, så nu har han stort set ikke været i skole i seks måneder.
Men der er håb for Martin og andre i hans situation. For et nyt inklusionsforsøg har skabt gode resultater i Aarhus Kommune.
Siden august måned har en helt almindelig folkeskole nemlig forsøgt at gå en ny vej for at løse udfordringer med inklusion i folkeskolen - med særligt fokus på børn med autisme.
Alle børn har godt af at være i klasser med færre elever og med forudsigelighed. Det er der ikke nogen, der ikke har godt af
To børnehaveklasser på Katrinebjergskolen er "forsøgsklasser" i det såkaldte Nest-program, hvor der i hver klasse går fire børn med autisme og 16 helt almindeligt fungerende børn. Hertil er der tilknyttet to voksne. Det særlige er, at alle børnene undervises ud fra de autistiske børns behov, og selvom forsøget kun har stået på i fem måneder, og skolelederen ikke vil lave for store konklusioner, lover det godt.
- De erfaringer, vi på nuværende tidspunkt har, bygger på forældrene og personalens erfaringer med børnene, som er meget positive og glade for, hvor godt det fungerer i klasserne, siger Christian Hellum, der er skoleleder på Katrinebjergskolen.
Klarer sig bedre fagligt og socialt
Ifølge skolelederen er forsøget en god mulighed for, at børn med forskellige forudsætninger lærer at omgås hinanden.
- Erfaringer fra New York viser, at børnene klarer sig ligeså godt eller bedre både fagligt socialt. De autistiske børn lærer at begå sig sammen med børn, der ikke har et handicap, hvilket de jo også skal gøre i fremtiden. De videreuddanner sig og lærer at indgå i almindelige fællesskaber og dermed også i samfundet .
Skolelederen mener ikke, at der er nogen negative konsekvenser ved forsøget.
- Alle børn har godt af at være i klasser med færre elever og med forudsigelighed. Det er der ikke nogen, der ikke har godt af, siger Christian Hellum.
Det var meget inspirerende at besøge Katrinebjergskolen og opleve deres arbejde med Nest-klasser. Vi overvejer, hvordan vi kan tænke nogle af elementerne ind i vores egen kommune.
17 kommuner har vist interesse
Både Sorø og Slagelse Kommuner har vist interesse for Nest-programmet. Skolelederen på Stillinge Skole ved Kirke Stillinge i Slagelse Kommune har været på besøg på Katrinebjergskolen sammen med repræsentanter fra Slagelse Kommune og Autisme Center Vestsjælland. På Stillinge Skole har de såkaldte C-klasser med autister. De har nogle fag i C-klassen og nogle fag ude i ”almindelige” klasser.
- Jeg er rigtig positiv. Det er et fint projekt, de kører i Århus, siger Martin Meier, skoleleder på Stillinge Skole.
Ifølge ham er det den ypperste form for inklusion. I forhold til at de selv brobygger undervejs, så laver de i Århus en klasse, hvor alle fra starten kan spejle sig i hinanden. Det mener skolelederen er godt for både børnene med autisme og for de andre elever.
- Nest bygger på samme pædagogik, som vi anvender her. Det springende punkt er, at autister og andre elever begynder i en lille klasse sammen fra starten, og man så langsomt udvider klassen med flere elever over årene. Vi vil nu se, om det kan lade sig gøre, at vi indfører samme model her, siger Martin Meier.
Også Sorø Kommune er begejstrede.
- Det var meget inspirerende at besøge Katrinebjergskolen og opleve deres arbejde med Nest-klasser. Vi overvejer, hvordan vi kan tænke nogle af elementerne ind i vores egen kommune. Den overordnede pædagogiske tilgang kan vi genkende fra vores egne specialtilbud, hvor en høj grad af forudsigelighed og tydelig struktur også spiller en central rolle, siger Anne Vestergaard Poulsen, konsulent i fagcenter Børn og Familie i Sorø Kommune.
Vi har blandt andet et skema, hvor Dansk står med blåt og Matematik står med rødt, så nogle kan læse det og andre kan tyde det ved hjælp af farven.
Ideologien bag forsøget
Ideologien er, at det ikke er børnene, der skal ændres eller gør noget forkert, men hvordan omgivelserne kan tilpasses børnene.
Det er en struktureret hverdag, hvor alle børnene ved, hvad der kommer til at ske, og hvem de skal være sammen med.
- Vi har blandt andet et skema, hvor Dansk står med blåt og Matematik står med rødt, så nogle kan læse det og andre kan tyde det ved hjælp af farven, fortæller Christian Hellum.
Nogle gange undervises børnene i mindre grupper og andre gange retter den ene lærer opgaver, mens den anden lærer underviser, så eleverne kan få umiddelbar evaluering på de ting, de laver.
- I og med, at man ikke skal vente på tilbagemelding, kan eleverne med det samme blive opmærksomme på, hvor de skal gøre en ekstra indsats, siger Christian Hellum.
Mål: Implementering i alle klasser
Ifølge skolelederen er målet, at få Nest-programmet implementeret i alle skolens klasser.
- Det er til gavn for de fleste og ikke til ulempe for nogen. Det er ikke en besparelse, men vi får heller ikke teldelt ekstra midler - men det er en fordel, at metoden åbner op for mulighed for mindre klasser og to lærere, siger Christian Hellum.
Klassen som starter med 16 elever, men i 7. klasse bliver klassen ændret, så der ender ud med at være cirka 20 elever. På den måde vænner børnene sig til at fungere i større grupper med nye mennesker, ligesom det ville ske ude i samfundet.